fødselsberetning – andet barn #4

Og så blev det Elins fødselsdag! Den helt perfekte dag.

Læs det foregående afsnit her…

Velkommen til verden

Pludselig beder jordemoderen mig om at tage mine hænder ned og jeg tager selv imod hende. Hun er helt varm og klistret og dejlig. Kl. 02.13 er Elin født. Under en halv time efter bilen trillede ind på parkeringspladsen foran sygehuset. En stor, fin baby med kulsort hår. Hun var 4.210 gram og 54cm lang. Jeg endte med at gå 10 dage over termin.

Med Iben varede alene selve pressefasen en times tid. Det var den vildeste oplevelse denne gang. En hurtig fødsel, der nærmest var overstået før den gik i gang og så tilmed så helt igennem perfekt. Det var meget bedre end jeg havde kunne ønske mig og jeg var helt høj på oplevelsen bagefter, modsat første gang. De boksede lidt med at få moderkagen ud efterfølgende. Jeg fik et par akupunkturnåle i tæerne og det endte med at lykkes. Elin kom op til mig og hun spiste så fint ved mig. Det var på alle mulige måder dét scenarie jeg havde drømt om helt tilbage fra min første graviditet og fødsel. Mor, Far og barn, der oplever hinanden for første gang. Og den her gang var der én facet mere. Og måske faktisk noget jeg, om muligt, glædede mig endnu mere til end til selv at møde Elin. Jeg glædede mig til mødet mellem Iben og Elin.

Det store møde og den store kærlighed

Iben havde hele tiden sagt, at hun ville med på hospitalet når hendes lillesøster skulle fødes. Til det havde vi sagt, at hun skulle være hos Mormor og Morfar mens jeg fødte og at hun skulle komme og hente os på hospitalet når lillesøster var kommet. Jeg gik i fødsel efter Iben var faldet i søvn derhjemme og jeg havde født længe før hun vågnede igen. Så hun havde slet ikke nået at opfange lillesøster for alvor var på vej. Vi måtte spørge om lov til at blive på fødestuen indtil Iben havde været og hente os, og heldigvis var der ikke travlt, så vi fik lov at blive en time eller to ekstra. Vi spiste toast og drak saft og så solen gå op over Hillerød by, mens vi ventede på, at min mor skulle komme med Iben. Som den trofaste følger på Instagram vil vide, så sover Iben ikke voldsomt længe om morgenen, så det var lidt heldigt lige i den her forbindelse.

Mark hentede min mor og Iben da de ankom på hospitalets parkeringsplads og sammen gik de ind og mødte det lille nye familiemedlem. Jeg nåede ikke at få billeder undervejs af fødslen fordi det hele gik så hurtigt, til gengæld fik gik så mange andre ønsker i opfyldelse og et af dem var, at jeg i smug fik filmet Ibens første møde med Elin. Det var indbegrebet af kærlighed ved første blik. Jeg måtte fælde en lille lydløs tåre, da vi alle fire var samlet. Helt sunde og raske.

Det var alt det jeg havde håbet på og mere til.

Efterspil

Selvom veerne var voldsomme, efterveerne grumme og alt hvad der nu måtte høre med sådan en fødsel, så forvandlede jeg mig til den type, jeg altid har svoret løj. Jeg blev sådan en jeg-kunne-gøre-det-igen-i-morgen type. Jeg havde det kort efter fødslen sådan var-det-bare-dét? Den her fødsel som jeg havde gået og gjort mig selv mentalt klar til, som jeg havde frygtet skulle ende i kunstig vestorm og det, der er værre. Den var bare sådan – bum – færdig og overstået. På kortere tid end en spillefilm i biffen fra første ve til hun var ude. Arghmen for pokker, det tager mig længere tid at vaske en maskine tøj! Det var helt surrealistisk. Og ja, det gjorde ondt, gu’ gjorde det ondt. Men det var så hurtigt og intenst, at jeg, sammenlignet med første gang, følte det var en relativt nem opgave. Elin kom ud og havde det så godt, og den her gang var jeg bare så lykkelig.

Det hele føltes fuldendt. Nu er vores lille familie fuldtallig.

Den stolte storesøster fik lov til at sætte Elins nål på fødselstavlen på fødegangen inden vi alle fire kørte hjem sammen.

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook