Et lille indblik i den smukkeste dag i mit liv..

Jeg er på rigtig mange måder en ganske uduelig blogger. Jeg er en temmelig privat person. Jeg er dårlig til at bringe jer læsere med ind i processen og fortæller hellere ting på bagkant end at dele for meget hurtigt. F.eks. var vores forlovelse ikke annonceret på bloggen i næsten ét år – ej heller på vores private Facebook profiler og jeg har heller ikke spammet bloggen med vores bryllupsplanlægning. I stedet har jeg ladet mig selv være med i processen, jeg har nydt forlovelse og bryllupsfest og jeg har nu fået det tilpas meget på afstand til, at jeg føler mig klar til at kunne lukke andre ind og lukke op for, at I kan få en del af den oplevelse i tekstform og billeder. En lille bid af én af de mest fantastiske oplevelser i mit liv.

Det er svært at forklare, men nogle gange føler jeg bare bedre jeg kan mærke mig selv når jeg ikke deler mit inderste med gud og hver mand. Jeg har brug for, for alvor at mærke efter hvordan jeg har det med det hele, når der sker store ting i livet, uden at skulle forholde mig til andres meninger og holdninger – det gælder både med f.eks. vores bryllup og graviditeten. Jeg holder tit kortene så tæt til kroppen, at jeg kan have svært ved selv at se dem. Men hellere dét, end at fortryde og føle man har fortalt for meget.

Nu har jeg været gift i 8 måneder. Blogland flyder over i forlovelser – bl.a. Cathrine, Christina, Christine og Camilla – og der er derfor masser af indlæg med planlægning af bryllupper. Jeg håber I ikke er ved at kaste op af save-the-date kort og får knopper af tyl og diamantringe? Jeg håber tværtimod I måske har lyst til at kigge lidt med her på bloggen, hvor jeg vil dele et vaskeægte bryllup med jer? Nemlig billeder fra mit (og min kære mands) fantastiske, men noget atypiske sommerbryllup. Det var ikke helt traditionelt og alligevel var det helt perfekt.

Er der mon nogen af jer, der er forlovede og skal giftes? Eller nogen, der er blevet det?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

En ting jeg ikke havde meget viden om inden mit moderskab for alvor begyndte, var pusletasker. Både selve tasken og dens funktion, men også hvad den skulle indeholde. Jeg har derfor prøvet at skrive lidt om hvad jeg kan anbefale for en taske samt hvilke ting vi har i vores taske. Gode tips til hvad man bør have med sig i sin pusletaske er velkomne i kommentarfeltet.

Min pusletaske

‘Min pusletaske’ – det lyder som om det er mig, der skal pusles, det er det (heldigvis) ikke, men I ved hvad jeg mener. Jeg havde fødselsdag et par uger før min termin. I gave havde jeg ønsket mig et shoppernet fra Day, som jeg havde planer om at bruge som pusletaske. Dertil ønskede jeg mig en stor toilettaske, ligeledes fra Day, som skulle holde styr på den mange småsager sådan en pusletaske rummer. Den løsning var ikke nær så dyr som de mange fine pusletasker fra Ida Ising og hvad de ellers hedder.

Jeg fik begge dele i gave – både nettet og toilettasken, men blev rådet af min søster til at bytte det brede net jeg fik til det nye, lidt smallere net Day netop havde sendt i butikkerne. Jeg ville gerne have det i sort, hvilket viste sig at være nærmest umuligt at opdrive. I min søgen efter det smalle, sorte net fra Day faldt jeg imidlertid over noget endnu bedre. En rigtig pusletaske fra Day! Jeg anede ikke de lavede den slags. Jeg byttede derfor net og toilettaske og smed lidt ekstra i puljen, så blev der til den fine pusletaske fra Day – og det har jeg ikke fortrudt.

Hvad kan den så?

Den er neutral, uden at være kedelig. Min mand kan bære den, uden det bliver for ‘pinligt’ og femi. Den er super rummelig, uden at være for klodset. Nede i tasken er der ét stor rum samt en stor og tre mindre åbne lommer, derudover er der fire lommer rundt udenpå tasken. Der er med andre ord god mulighed for at ‘sortere’ sagerne og komme nemt til dem. Taskens klap er lukket med magnet, hvilket er mega praktisk og så er der lynlås på selve tasken så alt ikke vælter ud. Den har justerbar skulderstrop og kan derfor f.eks. hænges på barnevognen. Desuden har pusletasken en praktisk klap, man kan bruge til at pusle på. Her vil jeg dog slå et slag for, at man har et vådliggerlagen eller anden form for vaskbart, vandtæt underlagen til at lægge på klappen når man pusler – hvis nu uheldet er ude er det træls at rende rundt med en taske med diverse på. Klappen er lukket med lynlås, så den ‘ruller’ ikke ud hver gang man åbner tasken, og det er altså en rar feature hvis I spørger mig.

Uden at have prøvet andre pusletasker, vil jeg derfor gerne smide en anbefaling til Day pusletasken. Modellen hedder Gweneth Sign Baby og den koster ca. 799kr. Den findes vidst i flere forskellige farver. Jeg kunne ikke selv finde den online, da jeg var på jagt, men fandt den i Illum.

Hvad gemmer min pusletaske på?

Indeholdet af min pusletaske har været lidt af et eksperiment indtil nu. Men man finder langsomt ud af hvad der er nødvendigt afhængig af hvor lang tid man er på tur. På nuværende tidspunkt, med en ammende datter på 4 måneder har jeg følgende i tasken:

• Ca. 5 bleer (afhænger selvfølgelig af hvor længe vi er væk, har hørt en tommelfingerregel om minimum 1 ble per time man er væk)
• En pakke vådservietter (man kan også fugte skumklude og putte dem i en frysepose)
• En lille rulle fryseposer (bruges til at smide bleerne ud i samt til det tøj, der er ‘uheld’ på)
• 2 stofbleer samt vandtæt pusleunderlag til pusling
• 2-3 stofbleer til amning (og dækning af bryst under amning)
• Et sæt ekstra tøj (til baby – ikke til mor, selvom hun nogle gange er mindst lige så beskidt)
• Et hav af savlesmækker (især når der er tænder på vej)
• En lille zinksalve (her har vi en lille prøve vi fik med i babypakken fra Club Matas, den er perfekt at have med på farten)
• En fed creme til de kolde vinterkinder
• Håndsprit
• Ekstra sut
• En flaske med vand til den ammende (aka mig)

Meningen med livet? At mærke ægte kærlighed!

Netop nu – på klokkeslaget 17.35 – er det et halvt år siden jeg blev mor til verdens dejligste lille pige. Et halvt år siden min verden blev vendt på hovedet. Et halvt år siden jeg lå alene på fødestuen, forvirret og ikke mindst bange. Nu er der gået et halvt år. Den første tid efter fødslen var som et vakuum – en lille tidslomme, hvor jeg nærmest kunne fortælle hendes alder i timer, i minutter. I dag ved jeg dårligt hvor mange uger hun er – men jeg ved hun er 6 måneder. Et helt halvt år. Tiden er for alvor begyndt at løbe afsted. Jeg nyder at være hendes mor, det er fantastisk (selvom det kan være hårdt) og jeg elsker min lille pige højere og højere for hver dag der går. Bedst som jeg tror det er umuligt at mærke større kærlighed, vokser mit hjerte lige et nøk mere og flyder over af lykke over min egen lille skabning. Det mest vellykkede DIY projekt i hele mit liv. Det her moderskab er det vildeste! Nu tror jeg vi skal fejre dagen med nogle halve kager og måske en halv kop kakao. Ikke til den lille dame – bevares. Hun er nok mere til lidt lun mælk eller en halv portion mos.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook