-Reklame for Ugleunger.dk–
Når man bliver mor kan forkælelse godt være noget så simpelt som lækre ammeindlæg (og lidt chokolade, varm te og pæne blomster)… Læs mere om mine præferencer indenfor ammeindlæg nedenfor.
Nu bliver det lidt privat. Jeg vil nemlig snakke lidt om mine mælkedepoter og de ‘accessories’ jeg har tænkt mig at bruge til dem i ammeperioden. Min umiddelbare plan og mit ønske er at kunne amme lillesøster ligesom jeg ammede Iben. Jeg gruer allerede for opstarten på amningen – den var virkelig ikke sjov med Iben, men det lykkedes, også selvom der var op til flere tidspunkter hen ad vejen, hvor jeg bandede det langt væk.
Jeg kan kun tale på baggrund af min erfaring med mit første ammeforløb, men hvis det bliver nogenlunde det samme denne gang, så er jeg den heldige vinder af mælkedepoter, der går læk på upassende tidspunkter. Derfor brugte jeg i starten uanede mængder af engangsindlæg til at holde det væk fra tøjet. Det fungerede, men var hverken behageligt eller optimalt i det lange løb. Hen ad vejen lærte mine madpakker heldigvis at holde mere og mere tæt og jeg gik derfor over til at bruge de blødeste, varmende, tynde uldindlæg fra Joha. De er super behagelige og nemme at holde. De skal helst ikke vaskes rigtigt for ofte, da uldens effekt dermed forsvinder, men kan let skylles op med varmt vand og tørrer hurtigt.
Denne gang har jeg været heldig at få tilsendt et nyt sæt Joha uldindlæg i hvid og et i sort fra Ugleunger.dk, så nu er jeg forhåbentlig klar til at agere mælkeproducent for endnu et barn.
Hvilke erfaringer har I gjort jer med ammeindlæg og lækkende bryster hvis I har ammet? Måske der er nogle tricks jeg kan bruge denne gang?
Psssst! Husk Ugleunger har 20% rabat indtil 30. juni på alle ikke nedsatte varer med koden ‘sommer’.
Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook