barsel – forventning vs. virkelighed

Farvel barsel og tak for den mange gode minder…

I dag er min allersidste barselsdag. Formegentlig nogensinde. Jeg har faktisk nydt denne barsel langt mere end jeg havde turde håbe på. For selvom livet med små børn kan være hårdt til tider, så har jeg følt mig heldig og glad. Og jeg har følt, at jeg har fundet et tilpas tempo for både Elin og mig. Men om få dage er barslen forbi, så er der lidt helligdag, noget weekend og BOOM så er jeg tilbage på job. Tiden er (kliché) fløjet afsted og jeg både glæder mig til at komme i gang igen og er lidt spændt på det hele. Jeg spurgte på min Instagram om der var stemning for en lille status på hvordan den her barsel har været i forhold til hvad jeg havde forventet den ville være. Afstemningen blev 100% for et indlæg, så det får I her.

Jeg lavede et lignende indlæg dengang jeg var på min første barsel med Iben (det kan I læse her). Jeg har netop læst det igennem og man bliver åbenbart ikke altid synderligt klogere, for mange af de ting jeg havde håbet på dengang, håbede jeg også på denne gang og ikke alle er ført succesfuldt ud i livet. Endnu en gang. Faktisk kan jeg på virkelig mange punkter lave en nærmest eksakt replika af mit gamle indlæg, kun med ganske få rettelser. Alligevel føler jeg, at de to barsler har været ret forskellige. Hvorfor og hvordan de har været forskellige, tænker jeg nærmest fortjener sit eget lille indlæg ved lejlighed.

I min sidste barsel havde vi faktisk planer om at tage 3-4 uger ud af kalenderen og rejse væk mod varmere himmelstrøg henover vinteren, men vi endte i stedet med at købe et hus og renovere det. Ja, den slags sker jo nogen gange. I den her barsel havde jeg derfor ikke forventet de store rejser, omend jeg måske havde håbet på en lille bitte én, men som sagt, vi købte jo et hus, der skulle renoveres i sidste barsel og det projekt er ongoing. Vi har i løbet af det seneste år bl.a. fået ny træterrasse, nye vinduer og døre og i skrivende stund bliver der bygget på et legehus til pigerne. Så rigtig meget af vores tid og penge bliver lagt i huset. Selvom vi ikke har været på en solrig barsels get-away, så er der alligevel sket lidt ting og sager det seneste års tid. Jeg vil nu prøve at nedfælde hvad jeg kan huske jeg havde af forventninger til denne barsel og så løfte sløret for hvordan virkeligheden kom til at se ud. Det er udelukkende skrevet i et perspektiv omkring aktiviteter jeg havde tænkt mig at kunne lave med Elin, der er et helt andet aspekt i den her barsel, nemlig at der nu er to børn at tage hensyn til. Det dækker listen ikke over. Det fortjener helt sit eget indlæg, hvis det emne skal foldes ordentligt ud.

Jeg havde forventet at…

  • Læse bare én god bog
  • Rejse lidt – måske endda spontant
  • Gå ud og spise (i dagtimerne, naturligvis)
  • Have Elin med til nogle gode babyvenlige aktiviteter
  • Få gang i noget træning
  • Få ryddet ud i mit tøjskab, diverse nips og i rodeskuffer
  • Støvsuge og holde huset total nice and clean hele tiden
  • Doodle en masse og være krea
  • Skrive blogindlæg i en jævn strøm
  • Besøge venner og familie og ikke mindst invitere dem hjem

 

I virkeligheden har jeg…

  • Svedt helt vanvittigt meget med en nyfødt i armene og ærgret mig en del over ikke at måtte hoppe i havet og bade, da den danske sommer slog rekorder og flottede sig med daglig solskin og høje temperaturer.
  • Fået en surprise fødselsdag foræret i anledning af jeg blev 30 år en lille måned efter Elins ankomst.
  • Gået til babyrytmik med meget lille Elin, der altid sov så dejligt efter sådan en lille halv times sang og lege. Win-win!
  • Dernæst gået til babysvøm (hele to gange endda) med en lidt større Elin i den bedste svømmehal for småbørn i Nordsjælland. De varmeste anbefalinger til Svømmeskolen i Farum.
  • Været på camping (kort før Elins ankomst), et smut i sommerhus med to uger gammel Elin (mens nogle tarvelige typer tømte vores hus for lidt værdier og vi derfor måtte skynde os hjem før tid) og så til sidst endnu et smut i sommerhus fornyligt. Det var det mest eksotiske det kunne blive til på rejsefronten. Eller det passer ikke helt, for vi har også været i… Lalandia. Og en lille tur i Legoland, Tivoli, Sommerland, en tur på Den blå planet og i teater. Alle turene har været med de dejligste jeg kender. Så det går an, at destinationerne ikke har været varme og tropiske.
  • Været i babybio helt alene. Eller, jeg havde selvfølgelig min baby med. Men ingen andre voksne og det var egentlig meget hyggeligt det til trods. Det kan godt anbefales til andre barslende.
  • Været til få, men virkelig gode frokoster ude i byen. Min søde mor har bl.a. holdt mig med selskab på nogle af hendes fridage og så har jeg to kæmpe dejlige veninder, som selvom de ikke selv har børn, har hevet en fridag ud af kalenderen og foræret den til mig, så vi sammen kunne spise frokost og vende verdenssituationen med Elin som tredjehjul. Det har været guld værd med lidt afbræk i barselshverdagen.
  • Ryddet det samme legetøj op en million gange og mere til, vasket tøj dagligt, ammet, puslet, været frustreret, læst om opdragelse og nogle gange slået mig selv i hovedet over min egen utilstrækkelighed.
  • Hørt ustyrligt mange podcasts. Det er næsten pinligt. Blandt andre kan jeg nævne; Sitter, Mørkeland, Djævlen i detaljen, P1 dokumentar, Anden til venstre, Mads & Monopolet, Farmænd, Jeg plejede at tro på forevigt, Hva så?! med Christian Fuhlendorf, Bucket List, Helt ærligt Mor, Det perfekte offer, Shitstorm, og jeg kunne blive ved. Det er rart med lidt selskab i ørene når man triller rundt med barnevognen, ordner vasketøj osv. osv. Og det gør man altså en del når man har to små børn.
  • Blogget alt for sporadisk, men til gengæld delt en hel del inde på min Instagram. Det allerbedste på bloggen fra barslen (hvis jeg selv skal sige det) må være min fødselsberetning og måske også indlægget om mine tanker omkring flere børn.
  • Været på genoptræningsforløb hos Maven og mig. Det er også en slags træning, omend ikke så hardcore. Træning og kost er klart noget jeg bør give lidt mere fokus snart…
  • Læst to bøger (Canas bøger om henholdsvis graviditet og tiden efter) og så er jeg netop startet på en bog som jeg gerne vil fortælle lidt mere om. Om det bliver i et indlæg eller på Insta skal jeg lige finde ud af.
  • Fået nyt job! Ja sgu! Trut trut og champagnepropper, der springer. Det job starter jeg på på mandag. Det er i samme by som vi er bosat, modsat mit tidligere job. Så vi har investeret i en praktisk ladcykel og jeg er nu klar på at cykle ud på nye eventyr. Det bliver så spændende.

 

Det var en komprimeret (men stadig lang) version af forventninger vs. virkelighed. Måske er der noget jeg har glemt. Det er der givetvis. Men det er ikke helt skævt. Nu er det snart tid til at vende tilbage til arbejdet, det nye arbejde. Jeg har genlæst dette gamle indlæg om selvsamme emne og jeg spår faktisk, at det vil komme til at forløbe nogenlunde ligedan. Jeg har haft den dejligste barsel og føler mig så klar på alt det, der venter.

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

opskrift: bananvafler

Bananvafler – en god pendant til de altid populære bananpandekager

I går lagde jeg billeder af disse bananvafler på min Insta. Dem kom der hurtigt stor efterspørgsel på, så I får lige opskriften her. De er super gode og vakte stor lykke hos både Iben og Elin – så selv babyer kan altså være med her.

Der bliver ca. 8 stk. ud af denne opskrift.

Ingredienser

  • 2 modne bananer
  • 4 æg
  • 80 ml kokosmælk
  • 80 gram havregryn (gerne finthakket på minihakker)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/2 tsk kanel

Fremgangsmåde

  • Blend bananer, æg og kokosmælk sammen.
  • Tilføj havregryn, bagepulver, kanel og vanillesukker.
  • Blend det hele godt.
  • Put en lille klat smør på det varme vaffeljern og bag løs.
  • Tip! Lad dem varme lidt før vaffeljern bliver åbnet, så undgår man, at de klistrer fast til jernet. Vend dem gerne en enkelt gang.

 

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

skal vi have flere børn?

Jeg elsker de her to!

Selvom vi allerede har to børn, kan spørgsmålet om hvorvidt vi skal have flere godt komme op.

Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have to børn. Ikke flere, ikke færre (hvis jeg da selv kunne bestemme). Jeg er selv vokset op med en søster, der er knap tre år ældre end mig og det har været helt perfekt i min optik. Det har aldrig været en mulighed for mig at skulle have mere end to børn. Ét barn har jeg heller ikke helt været nede med tanken om. To føltes som mit rette antal. Det passer med antallet af værelser i vores hus, pladsen i bilen, en klassisk charterferie er bygget op om en familie på fire osv. osv. Men så skete det jo, at jeg var så heldig at føle mig som en superkvinde ved min anden fødsel. Vi har fået babyen, der går under tilnavnet Elin Evigglad og ja, så bliver man jo helt i tvivl…

Forleden stod vi og snakkede over opvasken og på en eller anden måde fik Mark spurgt om noget med, om jeg da vil have flere børn? Jeg tøvede. Mit svar faldt ikke promte. Stilheden sagde mere end ord kunne. Jeg var åbenbart ikke så afklaret som jeg troede jeg var. Det var ikke så sort/hvidt. For egentlig, så føler jeg mig vildt vemodig over, at det er ‘slut’ nu. Jeg har prøvet at være gravid, jeg har været til min sidste scanning, jeg kommer ikke til at skulle afsløre flere graviditeter eller kønnet på et kommende barn, jeg kommer ikke til at mærke små spark indeni mere og jeg skal ikke igennem flere fødsler, første møder eller barsler. Det er ikke bare et kapitel, der er forbi. Jeg vil nærmere sige, at det er en virkelig god bog, der lakker mod enden. Og når man lige har læst en rigtig god bog, så vil man bare gerne have mere af dén og dens univers og man er måske lidt tilbageholden med at opstarte en ny. For det bliver jo ikke helt det samme. Sådan har jeg det nok lidt med det med at få børn. Jeg skal lige lade det synke ind, at jeg nu er på vej mod en anden fase i mit liv. Det har været et stort ønske og en form for milepæl for mig at få børn. Nu kan jeg sætte kryds ved den ‘bedrift’ og i virkeligheden bør jeg kun være glad og lykkelig for, at jeg har fået mig præcis dét jeg drømte om. Og det er jeg også. Glad og lykkelig.

Men lidt ligesom jeg godt gad blive gift igen (med Mark altså), så gad jeg også godt opleve hele magien omkring et nyt menneskes tilblivelse én gang til. Det er virkelig helt specielt og jeg kan godt blive lidt misundelig over, at andre stadig har det tilgode. Alligevel må jeg sige; nej, vi skal ikke have flere børn. Jeg tror jeg gør klogt i at stoppe mens legen er god og så kan jeg leve højt på min fantastiske andengangs fødsel og ikke mindst nyde de to dejlige børn vi har fået. Og så skal jeg da heller ikke lyve – jeg glæder mig også til at være andet end børnecontainer/ammende. Jeg glæder mig til flere eventyr med Mark, og med pigerne ikke mindst. Vores fælles historie som familie er jo nærmest først lige begyndt. Der venter så meget godt derude i fremtiden.

Er der mon andre, der kender til de følelser jeg har? Har nogen af jer måske tilmed endt med flere børn end I havde forestillet jer? Eller måske troede I, at I skulle have en håndfuld og er endt på færre?

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook