Så kom regnen til KBH og dermed en kærkommen lejlighed til at sætte mig til tasterne og dele lidt herinde. Jeg er på 3. og sidste uge af min ferie og jeg nyder det kan jeg fortælle jer. Vi har ikke lavet mange ferieagtige ting, tiden er mest gået med at få styr på gardiner, hængt tv op, ordnet ledninger og andet lir i lejligheden. Men det er nu også rigtig rart at have haft tid til at komme lidt videre. Vi har fået sat en væg op, som nu kun mangler lister, der åbenbart er umulige at opdrive i korrekte mål (‘vi’ – det lyder flot, jeg har ikke rørt en finger min kæreste har stået for projektet med væggen). Vi har fået købt grill som jeg har fortalt jer om og mange andre gode ting. Og jeg er er kommet igennem min anden Mari Jungstedt bog. Det har på den måde været en rigtig produktiv ferie.
Det bedste ved denne ferie har været (med fare for at lyde lidt for sukkersød og kærestekedelig), at jeg har brugt masser af tid sammen med Mark. Efter et halvt år med knas på boligfronten, lidt for mange flytninger og arbejde på forskudte tidspunkter har der ikke været meget tid til at være kærester. Jeg har derfor nydt at ligge længe under dynen med ham, at spise morgenmad på altanen (også i regnvejret som i dag), at cykle rundt i byen og tage et par dukkerter i det dejlige danske badevand. Sådan noget ferie er virkelig godt.
En af de ferie ting vi har fået presset ind mellem gipsplader, skillevægge og Ikea indkøb er vores årlige tur til Sverige. De sidste to år har vi været i Sverige og ro i kano (se bl.a. HER, HER og HER). Så det er efterhånden en tradition. En rigtig god en af slagsen. Alle år har vi været heldige med vejret (7-9-13). Til gengæld har vi haft oplevelser med den lokale fauna som jeg gerne havde været foruden. Første år boede vi på en lille ø, der var hjemsted for en hulens masse små mus. Og ved I hvad mus tiltrækker? Slanger! Store ulækre slimede slanger. Og ved I hvad? De kan svømme. Det vidste jeg ikke, da jeg glad dyppede mit blege korpus i de sorte svenske skovsøer. Efter jeg fandt ud af det har mine badeture i vandet været betydeligt kortere.
Sidste år var vores møde så med en ræv. En meget nærgående én af slagsen. Den dukkede op midt i en anden hyggelig tradition, nemlig skumfiduser over bål med chokoladekiks til dessert. Pludselig stod den der bag os. Jeg for op og skreg i vilden sky. Den kunne jo være syg den lille firbenede, bide os og smitte med noget grimt, var min tanke. Ræven kiggede os i øjnene, gik hen til vores telt, forsøgte at komme ind i det uden held. Mark løb hen og hvæsede af den for at skræmme den væk, men den var kold. Løb bare rundt om teltet og fandt vores køletaske med mad som den hurtig fik fat i og begyndte at løbe afsted med vores proviant til hele turen. Mark greb det modsatte håndtag på køletasken og ræven og han fik gang i en god omgang køletaske-trækning. Mark vandt, ræven tog ikke nederlaget pænt og satte sig fornærmet tæt ved vores telt og lagde en ildelugtende kage mens den kiggede på os inden den igen forsvandt ind i skovens mørke. Den aften blev al mad hængt op i den omkring stående træer i håb om, at ingen ræve ville finde hverken maden eller os.
I år var vi så taget til den samme sø som alle Sveriges myg åbenbart ferierer ved. Så vi er vendt hjem med grimme stik overalt. Også på bagdelen, som åbenbart fungerer for myg som en slags all-inclusive buffet på en familiehotel når man sætter sig og besørger i naturen. Pokkers til utøj. Myggene savner jeg ikke. Men Sverige var nu rar og god ved os. Det var den dejligste tur – det kan jeg fortælle jer.
Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook
