Efter Elin er kommet til verden bliver jeg ofte spurgt om hvordan det så er at være mor til to. Jeg kan ofte nærmest se en lumsk fro forventning i folks øjne når de stiller spørgsmålet. Det er som om de tænker, at jeg vil bryde ud i én lang klagesang om, at det er det absolut hårdeste i hele verden. Om det er dét de forventer mit svar vil være ved jeg egentlig ikke, det har nogle gange bare føltes sådan. Men hånden på hjertet, det tror jeg nu ikke det er. Det hårdeste i verden altså.
På rigtig mange måder er det selvfølgelig udfordrende, men det er lidt som om, at barn nr. to ikke er helt ligeså hårdt som barn nr. et var. Selvom jeg synes vi har været ok heldige med begge vores babyer (altså hvad angår gråd, søvn og den slags), så hviler der bare en anden ro på mange ting ved barn nr. to. Det er virkelig rart at være mor til barn nr. to. Jeg elsker dem begge uendelig højt, på det punkt er der ingen forskel, men jeg er klart mere afslappet omkring lillesøster. Og selvom hun er ankommet, så taler vi voksne nærmest mere om de udfordringer og faser vi har med Iben på tre end vi taler om Elins forskellige faser. For alt med Iben er nyt, det meste med Elin er lettere velkendt i større eller mindre grad.
De fleste ting har man allerede prøvet før når barn nr. to kommer, og selvom man (læs: ‘jeg’ i hvert fald) har glemt en masse omkring søvnrytmer, opstart på fast føde og alt det andet omkring babyer, så tager jeg det bare en tand mere roligt her anden gang. Det er virkelig fantastisk. Nogle er måske heldige allerede at finde den ro ved barn nr. et, men skal jeg snakke ud fra egne erfaringer, så er nr. to noget andet end nr. et. På godt og ondt. Tiden går drøn hurtigt og man har generelt nok at se til når man har børn, om man så har ét eller fem. Så ved barn nr. to er der masser af ting man måske ikke får fordybet sig i på samme måde som man gjorde første gang hvor alt var nyt, men jeg tager let på det, for samtidig ved jeg, at det er vores sidste barn. Så jeg vil gerne bare flyde med tiden og nyde alt det, der nydes kan og ikke bekymre mig så meget.
Jeg kunne blive ved længe med at fundere over hvordan livet som mor til to er, og mine tanker omkring det vil nok også ændre sig over tid ligesom så meget andet. Men lige nu og lige her så vil mit korte svar være, at det er hektisk og herligt og lige hvad jeg ønskede mig.
At være mor til to er også…
- 60 negle, der skal klippes og ordnes. Konstant
- Oceaner af vasketøj, både i store og små størrelser (især når man har gylpebaby, der grisser både sit eget og de voksnes tøj til)
- Evig jongleren mellem to børns behov, og meget lidt plads til at tænke på sin partners og sine egne
- Altid afbrudte måltider, gerne fordi begge børn skal lave de helt store toiletbesøg midt i middagsmaden. So long romantiske middage
- Et patchwork tæppe af søvn; en halv time med baby mens man putter denne, en lille morfar på sofaen når man ikke kan holde sig vågen til en serie, en smule søvn på siden mens man ammer baby, to timer i en sækkestol på den tre-åriges børneværelse midt om natten, lidt søvn i egen seng svøbt i børn på begge sider – og så er klokken ved at være fem og vi står op. Det synes børnene i hvert fald vi skal
- En vanvittig og udefinerbar kærlighed, som jeg kan mærke er helt uendelig
Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook
