på kontoret

 photo 13f0d30d-4fa0-4c73-9dae-013f9319a0c7_zps569dc7ea.jpg

 photo ea3ccc41-1c53-4bae-a2bb-803e105c7334_zpsa01f0182.jpg

Her er lidt inspiration til kontoret. Jeg er vild med det lange rå træ skrivebord, tavlevæggen og de fine små gevirer på væggene.. (source: Pinterest)

Jeg har varslet, at der vil komme lidt bolig indlæg det kommende stykke tid – og her er så det første. Et lille inspirationsindlæg inden vi flytter ind. Én af de gode ting ved vores nye lejlighed er, at vi får plads til et kontor. Det lyder vildt voksent! Og samtidig helt vildt tiltalende. Kontoret håber jeg vi kan bruge som hobbyrum (når jeg f.eks. laver smykker), mine kæreste kan finde fred til at studere og jeg kan måske få arbejdet lidt derfra og især få blogget en masse.

Vi har længe haft skrivebord i vores soveværelse. Det var en kamp jeg tabte mod praktikkaliteten for et par år siden. Vi havde simpelthen behov for et sted – udover vores spisebord – hvor vi kunne gøre alt det ovennævnte. Jeg har vænnet mig til tanken om skrivebord i soveværelset, men jeg er ærligt talt stadig ikke lun på idéen. Jeg vil hellere have et rum, hvor man kan lade sine bøger ligge fremme og lukke døren til når man trænger til en pause fra studierne, et rum hvor der er plads til kreativitet uden, at jeg føler det roder. Mit soveværelse skal helst være simpelt og uforstyrret. Så nu glæder jeg mig til at få et vaske ægte kontor.

Vi har allerede købt en umådelig pæn sort stol på tilbud i Ilva, som skal stå ved skrivebordet. Jeg drømmer lidt om et nyt og større skrivebord, nu hvor der er plads, men jeg tror vi starter med at bruge det vi har. Et pænt hvidt et med en lille skuffe i. Hvad der ellers skal være i rummet står endnu hen i det uvisse. Nøj hvor jeg glæder mig til at indrette!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

hvor skal jeg bo?

 photo 8a88c7e7-a9c0-4761-b6c5-2f36f4433d3c_zpse212d5b4.jpg

Jeg har boet i Brønshøj de sidste 4 år.. Og nu skal jeg videre. I går talte jeg sammen – det er mit 7. hjem jeg flytter til nu. Jeg har boet i 6 byer/bydele i alt. Først var det Hillerød, så Skævinge, dernæst Berlin, Ballerup og Brønshøj og nu til KBH. Hver by har haft sin charme, og Brønshøj har især nogle virkelig gode kvaliteter, hvilket er én af grundene til, at jeg har boet der længe og haft svært ved at komme videre. Brønshøj ligger tæt på mit arbejde, tæt på motorvejen (som kan føre mig nordpå når familien trækker) og så kan man cykle rundt i dejlige KBH fra Brønshøj.

Nu skal jeg til at rykke teltpælene op. De skal flyttes knap 2km – det er helt perfekt. Jeg går ned i postnummer og kommer lidt tættere på det her fine sted, som jeg besøgte i foråret sidste år. Jeg glæder mig til nogle lange gåture her bl.a. med min kommende nevø. Og så glæder jeg mig til at cykle ind til byen til sommer sammen med min kæreste og spise en kæmpe is!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

min nye frisure

 photo eb9de935-3413-4214-9ec8-d458750db99b_zpse19839a8.jpg

Trøje: Envii//Jeans: Saint Tropez

Her er den så. Min nye frisure. Jeg fik klippet en ordentlig luns hår af. Følte virkelig ikke jeg kunne tæmme det lange hår længere, så nu må vi se hvordan det kommer til at gå med det lidt kortere. Jeg har brugt lang tid på at få mit pandehår til at gro ud og det orker jeg ikke igen foreløbig. Derfor har jeg ladet pandehåret være langt – så kan det hele også lige nå op i en hestehale eller noget andet smart. Da jeg gik ud fra frisøren følte jeg, at håret var fantastisk kort, men nu har jeg allerede vænnet mig til, at det er kortere og kunne måske godt have haft det lidt kortere.. Men det er måske fint nok ved nærmere eftertanke. Hvad synes I?

Det er i øvrigt blevet klippet af min favorit frisør fra Nordsjælland – tjek hendes hjemmeside ud. Hun er super sød, dygtig og har nogle gode priser.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook