-Indeholder reklamelinks-

Her får I et billede af mig som lille… Ibens og mit hår er forskelligt, hun har de fineste krøller, men ellers er der mange ligheder…

Jeg har fået mig et meget fint nyt spejl derhjemme. Det er sådan cirka 80cm i højden vil jeg skyde på, yderst charmerende og så følger det mig i stort set alle rum jeg er. Spejlet er til tider lidt frækt og driller mig, og på en dårlig dag bliver jeg lidt skræmt over hvad det viser mig. Men jeg bliver også forundret, overrasket og til tider stolt. Hvad er det jeg taler om? Jo nu skal I høre.

Mit nye spejl er selvfølgelig Iben. Hun har nået en alder, hvor hun kopierer alt muligt af hvad både hendes far og jeg gør. Her er et par eksempler;

Kjolen

Det er en klassisk travl hverdagsmorgen fuld af koordinering, havregryn og udfordrende tandbørstninger, hvor vi er på vej ud af døren og Iben er kommet i tøjet og vi er næsten klar til at køre afsted. Jeg smutter i soveværelset for at gøre mig færdig og da jeg kommer ud har jeg en kjole på (bare sådan en her, ikke noget fancy). Iben kigger på mig, peger og siger ‘Kjole! MIG kjole!’ Hun går resolut ind på sit værelse, åbner kommoden og leder efter en kjole. Det fik vi en lille debat ud af på vej ud af døren.. Hun havde fået bukser på, og sådan var det. Kjolen måtte vente til en anden dag.

Mobil Mor

Iben ligger en eftermiddag og hygger med Farmand og jeg kommer, som ofte, og vil indfange den hyggelige stund på foto med min mobil. Iben har en lille plastik mobiltelefon, som hun er blevet glad for at lege med og gå og råbe ‘HALLOOO!’ ind i. Gæt selv hvorfor… Da jeg forsøger at liste mig til et billede af deres hyggelige øjeblik griber hun ud efter legetøjstelefonen og siger ‘Mig fon. Billede Moooar!’ efterfulgt af ‘Fon Moar, fon Mormor’, mens hun ligger og leger, at hun tager billeder af mig, præcis som jeg tager billeder af hende så ofte. Payback! Lige der priste jeg mig lykkelig for, at jeg ikke deler alverdens billeder af Iben på sociale medier – tænk hvis hun kopierede mig og jeg var en af de mødre, der delte godt og vel alt i billedeform og Iben begyndte at dele billeder af alt fra hvor ‘nuttet’ jeg er når jeg sover, til de dage hvor jeg har mad på kinden, spinat mellem tænderne og hvor jeg bader i badekar med min rynkede rumpe, eller endnu værre, at hun delte billeder af alskens underlige udslæt og af mig som syg for at konsultere hele Facebook om hvad jeg nu fejlede… Gisp!

Handling fremfor ord

Ud over de ovenstående eksempler, så er hun også begyndt helt præcist at kopiere hvordan vi f.eks. fjerner udkrudt mellem fliserne, hun finder samme redskaber og øver sig i at gøre det på samme måde. Hun putter sin bamse om aftenen som vi putter hende og hun vasker tøj (eller hvad der lige er i nærheden af vaskemaskinen), kværner kaffebønner og hjælper gerne os i tøjet, som vi hjælper hende.

Måske nogen af jer kender det? Måske har I selv, eller har haft, et barn på knap to år. Jeg skal ikke kunne sige om dette fortsætter mange år frem af gode grunde. Mit barn er kun knap to, så det er den referenceramme jeg har, men jeg vil skyde på det fortsætter i mange afarter de kommende år. Måske indtil teenageårene, hvor de nok for alt i verden ikke vil ligne deres forældre..?

På en måde er det meget sundt med det her lille nye spejl jeg har fået. Hun minder mig om at være den bedste version af mig selv, for jeg kan ikke bare opdrage hende med ord. Hun skal vises vej frem i verden ved handling. Børn gør ikke hvad vi siger, de gør hvad vi gør (og nogle gange freestyler de og laver lidt ekstra ballade…)

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

Meget har ændret sig på fire år – én ting har dog ikke ændret sig synderligt (åbenbart) og det er min tøjstil. Jeg havde præcis denne trøje på i weekenden… Måske på tide at shoppe lidt nyt? 

I dag er det fire år siden jeg blev færdig med min HD i Marketing Management. Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg stod på CBS med bævende læbe og tårerne løbende i stride strømme ned af kinderne foran min forvirrende mor. Var det mon godt eller skidt med alle de tårer? Normalt har jeg aldrig – aldrig! grædt efter en eksamen. Men lettelsen over at færdiggøre et marathonstudie på aftenskole og afslutningen på en travl periode med speciale og samtidig fagprøve og jobsøgning kom åbenbart netop denne dag for fire år siden til udtryk i linde strømme af glædestårer. Jeg var færdig med speciale, færdig med fagprøve og klar til at starte på mit nye job kun halvanden måned efter. Det var en kæmpe forløsning.

Selvom dagen står tydeligt i min erindring føles de fire år alligevel som ti. Mindst. Siden den lune juni dag i 2013 er vi flyttet fra vores lille, charmerende, gamle og temmelig kolde lejlighed i Brønshøj til et gult murstenshus i provinsen hvor jeg er født. Min mand er blevet færdiguddannet og vi har begge ægte ‘voksenjobs’. Vi er blevet gift ved det dejligste havebryllup og jeg er blev mor (eller altså, vi er blevet forældre, sammen). Så vi har naturligvis også anskaffet os en praktisk familiebil.

Er det ikke vildt hvordan noget, der engang fyldte nærmest al min bevidsthed nu pludselig er reduceret til en del af min fortid og historie? I dag er det noget helt andet mit liv er fuld af. Jeg synes det er ret facinerende, hvordan vores liv arter sig. Når jeg sådan ser tilbage, så tænker jeg, at det nogen gange er meget godt vi ikke ved hvad, der venter os. For sikke mange begivenheder på ganske få år. Jeg bliver svedt ved tanken. Men jeg bliver også glad – for sikke mange gode ting, der er sket. Jeg føler mig i grunden ret heldig.

Måske er der nogen af jer ude bag skærmene, der kæmper med eksamen eller andet netop nu. Jeg vil ønske jer alt det bedste. Det skal nok gå fantastisk!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook