lykken er #85

Sød, sovende baby i slyngevugge og varm kaffe – total yndlings barselssæt!

Det er blevet mandag og efter et par uger uden, er det atter blevet tid til at opsummere lidt lykkestunder. Normalt er det om fredagen jeg deler mine lykkestunder, men denne gang kommer de med forsinkelse. Jeg håber I får den dejligste uge.

Lykken er…

  • Når begge børn sover lur samtidig. Børn er søde, men altså… sovende børn er også pænt dejlige.
  • Besøg af veninder, som jeg ser alt for sjældent. Og tilmed med sovende børn under næsten hele besøget. Win!
  • Når Iben river hele blomster op med rod i haven og kommer gående stolt med blomsten foran sig i strakt arm og siger ‘en blomst til dig Mor, jeg elsker dig!’ Så er hun helt undskyldt sabotagen af haven.
  • Helt legalt at kunne shoppe amok i balloner, servietter og deko til den forestående dåbsfest. Jeg elsker den slags nips. Jeg har bl.a. købt sukkerrørstallerkener her.
  • Familieferie på børnenes præmisser; der var både Legoland, Lalandia og naturlegeplads på programmet. Lykken i ens barns øjne smitter.
  • En stor varm latté.

Kan I nikke genkendende til noget af det, der står på min liste? Hvad står der på jeres lykkeliste for de sidste par uger?

 

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

lykken er #84

Fangsten fra vores legale æblerov…

Det er blevet fredag og tid til en lille opsummering af stort og småt, der har bragt lidt ekstra glæde den seneste uges tid. Jeg håber I vil være med til ‘legen’ og skrive lidt om hvad I har på jeres lykkeliste i kommentarfeltet. Det vil være så hyggeligt. Her får I min liste – husk intet er for stort eller småt.

Lykken er…

  • Solskinsvejr i september. Især på den dag man har besluttet at afholde fødselsdag udendørs. Generelt er efterårssol bare pænt og lækkert på en helt særlig måde.
  • At kunne fejre tre års fødselsdag for førstearvingen – endda flere gange.
  • Rolige morgener, hvor Iben lister ind i vores seng og vi alle fire ligger sammen og hun kysser baby og siger ‘Jeg elsker dig lillesøster’. (Oftest er det lidt kaotisk med to små børn, så når de her små rolige øjeblikke melder sig så giver det hele bare mening.)
  • Slyngevuggen! Den er altså ret smart, må jeg indrømme.
  • Den årlige bondegårdstur med børnehaven. Masser af glade børn, høj sol og madpakker.
  • At få lov at plyndre et æbletræ med friske danske æbler på vej hjem fra børnehaven med Iben. De søde beboere i huset, hvor æbletræer hørte til, så hende kigge sultent på træet, åbnede vinduet og inviterede os til at plukke løs. Rimelig luksus, især nu vores egne æbletræer har givet en noget fattig høst i år.
  • Nye afsnit af Gift ved første blik og andre gode programmer.
  • Podcasts og barnevognsture. Kunne der være stemning for en anbefaling af podcasts i et blogindlæg?

Hvad står der på din liste?

 

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

efterspurgt kjole nedsat nu

Kjolen (eller kimonoen, som den er betegnet som på Vilas side) er perfekt til det flotte danske efterår

Jeg delte fornyligt ovenstående billede på min IG og sjældent har jeg modtaget så mange spørgsmål om hvor et stykke beklædning stammer fra. Og jeg kan godt forstå det. Farven er jo helt perfekt og lækker her til efteråret. Så nu vil jeg lige som en servicemeddelelse dele den her på bloggen også. Så har jeg da i hvert fald ikke snydt nogen. Kjolen er fra Object og findes lige her. Og det bedste af det hele? Den er sat ned netop nu!

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook