Jeg elsker de her to!
Selvom vi allerede har to børn, kan spørgsmålet om hvorvidt vi skal have flere godt komme op.
Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have to børn. Ikke flere, ikke færre (hvis jeg da selv kunne bestemme). Jeg er selv vokset op med en søster, der er knap tre år ældre end mig og det har været helt perfekt i min optik. Det har aldrig været en mulighed for mig at skulle have mere end to børn. Ét barn har jeg heller ikke helt været nede med tanken om. To føltes som mit rette antal. Det passer med antallet af værelser i vores hus, pladsen i bilen, en klassisk charterferie er bygget op om en familie på fire osv. osv. Men så skete det jo, at jeg var så heldig at føle mig som en superkvinde ved min anden fødsel. Vi har fået babyen, der går under tilnavnet Elin Evigglad og ja, så bliver man jo helt i tvivl…
Forleden stod vi og snakkede over opvasken og på en eller anden måde fik Mark spurgt om noget med, om jeg da vil have flere børn? Jeg tøvede. Mit svar faldt ikke promte. Stilheden sagde mere end ord kunne. Jeg var åbenbart ikke så afklaret som jeg troede jeg var. Det var ikke så sort/hvidt. For egentlig, så føler jeg mig vildt vemodig over, at det er ‘slut’ nu. Jeg har prøvet at være gravid, jeg har været til min sidste scanning, jeg kommer ikke til at skulle afsløre flere graviditeter eller kønnet på et kommende barn, jeg kommer ikke til at mærke små spark indeni mere og jeg skal ikke igennem flere fødsler, første møder eller barsler. Det er ikke bare et kapitel, der er forbi. Jeg vil nærmere sige, at det er en virkelig god bog, der lakker mod enden. Og når man lige har læst en rigtig god bog, så vil man bare gerne have mere af dén og dens univers og man er måske lidt tilbageholden med at opstarte en ny. For det bliver jo ikke helt det samme. Sådan har jeg det nok lidt med det med at få børn. Jeg skal lige lade det synke ind, at jeg nu er på vej mod en anden fase i mit liv. Det har været et stort ønske og en form for milepæl for mig at få børn. Nu kan jeg sætte kryds ved den ‘bedrift’ og i virkeligheden bør jeg kun være glad og lykkelig for, at jeg har fået mig præcis dét jeg drømte om. Og det er jeg også. Glad og lykkelig.
Men lidt ligesom jeg godt gad blive gift igen (med Mark altså), så gad jeg også godt opleve hele magien omkring et nyt menneskes tilblivelse én gang til. Det er virkelig helt specielt og jeg kan godt blive lidt misundelig over, at andre stadig har det tilgode. Alligevel må jeg sige; nej, vi skal ikke have flere børn. Jeg tror jeg gør klogt i at stoppe mens legen er god og så kan jeg leve højt på min fantastiske andengangs fødsel og ikke mindst nyde de to dejlige børn vi har fået. Og så skal jeg da heller ikke lyve – jeg glæder mig også til at være andet end børnecontainer/ammende. Jeg glæder mig til flere eventyr med Mark, og med pigerne ikke mindst. Vores fælles historie som familie er jo nærmest først lige begyndt. Der venter så meget godt derude i fremtiden.
Er der mon andre, der kender til de følelser jeg har? Har nogen af jer måske tilmed endt med flere børn end I havde forestillet jer? Eller måske troede I, at I skulle have en håndfuld og er endt på færre?
Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook
