nyt nyt nyt – babynest fra by cara

 photo babynest1_zpsb2c8oc4y.jpg

 photo babynest2_zpsvsxuokyg.jpg

Lækkert nyt lir til et lille nyt menneske…

Når sådan en lille baby melder sin ankomst følger der en lang liste af ting med man kan erhverve sig. Vi har allerede fået styr på en del ting og sager til vores datters ankomst, men jeg skal da indrømme vi stadig mangler lidt. Én ting vi ret hurtigt fik var en babynest. En baby-hvaffornoget, tænker I måske? En babynest – frit oversat en ‘babyrede’. Sådan en lækker fluffy sag, man kan lægge sin arving i når de rigtig skal have det rart.

Vi bor på to etager, så vores baby får værelse og seng ovenpå, men skal naturligvis også have et rart sted at ligge når vi er i underetagen. Og det er her babynesten kommer i spil. Vi har købt en rigtig fin, brugt kravlegård, som skal stå i stuen. Nede i den er det planen, at der skal ligge et tæppe og så en rar babynest hun kan føle sig dejligt tryg i fra start. Reden kan også bruges på sofaen, i sengen, og i barnevognen – kun fantasien sætter grænser.

Inden jeg for alvor havde noget at tjekke markedet for babyreder ud, var jeg så heldig at blive spurgt af Camilla fra bycara.dk om jeg ville teste en af deres nye, lækre babynest i allergi- og miljøgodkendte materialer (eller altså, det er selvfølgelig ikke mig, der skal teste den – men min lille pige, det andet ville være noget rod). Jeg har valgt en super fin én i beige farver. Den har en lækker varmeregulerende, ergonomisk madras og snoretræk, man kan regulere redens størrelse med. Sååå smart!

Jeg har allerede fået reden hjem og kan indtil nu fortælle, at kvaliteten virker rigtig god, farverne er flotte og passer perfekt til det nye Cam Cam lir jeg kom til (ups!) at købe. Når hende den lille er kommet til verden om et par måneder kan jeg fortælle meget mere om hvordan sådan en babynest fungerer i praksis. Indtil da kan I se mere på bycara.dk og læse meget mere om hvad sådan en babyrede egentlig er for noget.

Pssssst! Hold øje herinde – der kommer en rabatkode til bycara.dk meget snart!

-Sponsoreret-

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

det er for vildt

 photo d840a8ae-261f-4617-85cd-81ddda041e0e_zpsndpuucrq.jpg

Det er for vildt! Helt surrealistisk. Jeg har haft min sidste arbejdsdag inden ferie og efterfølgende barsel. Planen er, at jeg skal være væk fra mit job i noget, der sammenlagt ligner et år. Et helt år! Det kan jeg slet ikke forholde mig til. Inden jeg ser mig om er jeg sikkert på vej tilbage på job, men pt. virker det som reeet lang tid. De seneste uger har været super hektiske og de første par uger af ferien er også allerede fyldt godt op med gøremål. Alligevel håber jeg, at der bliver tid til at nyde at holde fri med min lækre kæreste – måske endda i solen hvis vi er heldige og DMI holder hvad de lover. Jeg håber også der bliver tid til flere indlæg her på bloggen og også hos Saint Tropez, nu hvor ferien har ramt mig. Er I gået på ferie?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

gravid status

 photo image 22a_zpshhkdlfno.jpg

Babybulen for snart fire uger siden..

Den trofaste følger på bloggen vil vide jeg er vild med lister – derfor skal I da lige have en lille status på min graviditet indtil nu i listeform. Værsgo’.

Status på graviditeten i tal…

  • Antal uger som gravid: 28 – endelig er jeg i sidste trimester! Hurraaaa!
  • Antal kilo taget på: +8
  • Antal toiletbesøg på skumle bodegaer grundet ustoppelig tissetrang under aftengåture: 2
  • Antal croissanter jeg har spist: hvem tæller?
  • Antal kroner brugt på ventetøj og praktiske støttestrømper: for mange – det er ikke det sjoveste at købe, så selvom jeg har holdt igen har jeg været nødt til at købe nogle jeans, et par toppe, noget undertøj og også nogle labre sorte strømpebukser med ekstra støtte til de trætte ben (hvad gør man ikke for at undgå elefantstænger?)
  • Antal dage med opkast: jeg er stoppet med at tælle for længst – havde ikke fingre og tæer nok til at tælle det…

 

Kunne der måske være andre ting I gerne vil vide i forhold til min nuværende situation som babycontainer? Spørg endelig bare løs. Og sig også gerne hvis det keder jer for meget at læse om. Hvis I selv er gravide må I meget gerne skrive jeres egen lille liste i kommentarfeltet. Glæder mig til at høre fra jer.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook