skal vi have flere børn?

Jeg elsker de her to!

Selvom vi allerede har to børn, kan spørgsmålet om hvorvidt vi skal have flere godt komme op.

Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have to børn. Ikke flere, ikke færre (hvis jeg da selv kunne bestemme). Jeg er selv vokset op med en søster, der er knap tre år ældre end mig og det har været helt perfekt i min optik. Det har aldrig været en mulighed for mig at skulle have mere end to børn. Ét barn har jeg heller ikke helt været nede med tanken om. To føltes som mit rette antal. Det passer med antallet af værelser i vores hus, pladsen i bilen, en klassisk charterferie er bygget op om en familie på fire osv. osv. Men så skete det jo, at jeg var så heldig at føle mig som en superkvinde ved min anden fødsel. Vi har fået babyen, der går under tilnavnet Elin Evigglad og ja, så bliver man jo helt i tvivl…

Forleden stod vi og snakkede over opvasken og på en eller anden måde fik Mark spurgt om noget med, om jeg da vil have flere børn? Jeg tøvede. Mit svar faldt ikke promte. Stilheden sagde mere end ord kunne. Jeg var åbenbart ikke så afklaret som jeg troede jeg var. Det var ikke så sort/hvidt. For egentlig, så føler jeg mig vildt vemodig over, at det er ‘slut’ nu. Jeg har prøvet at være gravid, jeg har været til min sidste scanning, jeg kommer ikke til at skulle afsløre flere graviditeter eller kønnet på et kommende barn, jeg kommer ikke til at mærke små spark indeni mere og jeg skal ikke igennem flere fødsler, første møder eller barsler. Det er ikke bare et kapitel, der er forbi. Jeg vil nærmere sige, at det er en virkelig god bog, der lakker mod enden. Og når man lige har læst en rigtig god bog, så vil man bare gerne have mere af dén og dens univers og man er måske lidt tilbageholden med at opstarte en ny. For det bliver jo ikke helt det samme. Sådan har jeg det nok lidt med det med at få børn. Jeg skal lige lade det synke ind, at jeg nu er på vej mod en anden fase i mit liv. Det har været et stort ønske og en form for milepæl for mig at få børn. Nu kan jeg sætte kryds ved den ‘bedrift’ og i virkeligheden bør jeg kun være glad og lykkelig for, at jeg har fået mig præcis dét jeg drømte om. Og det er jeg også. Glad og lykkelig.

Men lidt ligesom jeg godt gad blive gift igen (med Mark altså), så gad jeg også godt opleve hele magien omkring et nyt menneskes tilblivelse én gang til. Det er virkelig helt specielt og jeg kan godt blive lidt misundelig over, at andre stadig har det tilgode. Alligevel må jeg sige; nej, vi skal ikke have flere børn. Jeg tror jeg gør klogt i at stoppe mens legen er god og så kan jeg leve højt på min fantastiske andengangs fødsel og ikke mindst nyde de to dejlige børn vi har fået. Og så skal jeg da heller ikke lyve – jeg glæder mig også til at være andet end børnecontainer/ammende. Jeg glæder mig til flere eventyr med Mark, og med pigerne ikke mindst. Vores fælles historie som familie er jo nærmest først lige begyndt. Der venter så meget godt derude i fremtiden.

Er der mon andre, der kender til de følelser jeg har? Har nogen af jer måske tilmed endt med flere børn end I havde forestillet jer? Eller måske troede I, at I skulle have en håndfuld og er endt på færre?

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

min fødselsberetning – samlet

At sidde sådan her med en sovende, nyfødt baby er bare noget af det bedste!

Jeg elsker fødselsberetninger. Jeg sluger dem selv råt jævnligt. Derfor har jeg også selv delt både min fødsel med Iben (se dette indlæg) samt Elins fødsel i en lille føljeton af fire indlæg. Hvis I også er vilde med fødselsberetninger og endnu ikke har fået læst Elins fødsel, så har jeg her samlet en lille oversigt, hvor der er links til hvert indlæg, så man nemt kan læse det hele i rækkefølge. Jeg håber, at denne oversigt kan være nyttig for jer, der endnu ikke har fået læst føljetonen, eller hvis I skulle få lyst til at genlæse den.

Her er alle afsnittene og en kort beskrivelse af hvad de indeholder:

  • 1. Afsnit – Tankerne omkring den kommende fødsel og min ‘ønskeliste’
  • 2. Afsnit – Hindeløsninger og snak om igangsættelse
  • 3. Afsnit – Turen til hospitalet
  • 4. Afsnit – Det store møde

Hvis I selv har en fødsel I gerne vil dele, så skriv gerne jeres beretning i kommentarfeltet. Jeg vil elske at læse med.

 

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

fødselsberetning – andet barn #4

Og så blev det Elins fødselsdag! Den helt perfekte dag.

Læs det foregående afsnit her…

Velkommen til verden

Pludselig beder jordemoderen mig om at tage mine hænder ned og jeg tager selv imod hende. Hun er helt varm og klistret og dejlig. Kl. 02.13 er Elin født. Under en halv time efter bilen trillede ind på parkeringspladsen foran sygehuset. En stor, fin baby med kulsort hår. Hun var 4.210 gram og 54cm lang. Jeg endte med at gå 10 dage over termin.

Med Iben varede alene selve pressefasen en times tid. Det var den vildeste oplevelse denne gang. En hurtig fødsel, der nærmest var overstået før den gik i gang og så tilmed så helt igennem perfekt. Det var meget bedre end jeg havde kunne ønske mig og jeg var helt høj på oplevelsen bagefter, modsat første gang. De boksede lidt med at få moderkagen ud efterfølgende. Jeg fik et par akupunkturnåle i tæerne og det endte med at lykkes. Elin kom op til mig og hun spiste så fint ved mig. Det var på alle mulige måder dét scenarie jeg havde drømt om helt tilbage fra min første graviditet og fødsel. Mor, Far og barn, der oplever hinanden for første gang. Og den her gang var der én facet mere. Og måske faktisk noget jeg, om muligt, glædede mig endnu mere til end til selv at møde Elin. Jeg glædede mig til mødet mellem Iben og Elin.

Det store møde og den store kærlighed

Iben havde hele tiden sagt, at hun ville med på hospitalet når hendes lillesøster skulle fødes. Til det havde vi sagt, at hun skulle være hos Mormor og Morfar mens jeg fødte og at hun skulle komme og hente os på hospitalet når lillesøster var kommet. Jeg gik i fødsel efter Iben var faldet i søvn derhjemme og jeg havde født længe før hun vågnede igen. Så hun havde slet ikke nået at opfange lillesøster for alvor var på vej. Vi måtte spørge om lov til at blive på fødestuen indtil Iben havde været og hente os, og heldigvis var der ikke travlt, så vi fik lov at blive en time eller to ekstra. Vi spiste toast og drak saft og så solen gå op over Hillerød by, mens vi ventede på, at min mor skulle komme med Iben. Som den trofaste følger på Instagram vil vide, så sover Iben ikke voldsomt længe om morgenen, så det var lidt heldigt lige i den her forbindelse.

Mark hentede min mor og Iben da de ankom på hospitalets parkeringsplads og sammen gik de ind og mødte det lille nye familiemedlem. Jeg nåede ikke at få billeder undervejs af fødslen fordi det hele gik så hurtigt, til gengæld fik gik så mange andre ønsker i opfyldelse og et af dem var, at jeg i smug fik filmet Ibens første møde med Elin. Det var indbegrebet af kærlighed ved første blik. Jeg måtte fælde en lille lydløs tåre, da vi alle fire var samlet. Helt sunde og raske.

Det var alt det jeg havde håbet på og mere til.

Efterspil

Selvom veerne var voldsomme, efterveerne grumme og alt hvad der nu måtte høre med sådan en fødsel, så forvandlede jeg mig til den type, jeg altid har svoret løj. Jeg blev sådan en jeg-kunne-gøre-det-igen-i-morgen type. Jeg havde det kort efter fødslen sådan var-det-bare-dét? Den her fødsel som jeg havde gået og gjort mig selv mentalt klar til, som jeg havde frygtet skulle ende i kunstig vestorm og det, der er værre. Den var bare sådan – bum – færdig og overstået. På kortere tid end en spillefilm i biffen fra første ve til hun var ude. Arghmen for pokker, det tager mig længere tid at vaske en maskine tøj! Det var helt surrealistisk. Og ja, det gjorde ondt, gu’ gjorde det ondt. Men det var så hurtigt og intenst, at jeg, sammenlignet med første gang, følte det var en relativt nem opgave. Elin kom ud og havde det så godt, og den her gang var jeg bare så lykkelig.

Det hele føltes fuldendt. Nu er vores lille familie fuldtallig.

Den stolte storesøster fik lov til at sætte Elins nål på fødselstavlen på fødegangen inden vi alle fire kørte hjem sammen.

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook