Et billede af fødselaren taget for et par måneder siden… Hun er allerede vokset en del siden. Det er for vildt!
I går var det præcis to år siden, at fødslen jeg berettede om her fandt sted. To år siden vores lækre lille Iben kom og ændre vores liv for altid. Jeg har sidenhen skrevet lidt om de første 100 dage med hende (her), lidt om fejringen af hendes første fødselsdag (her) og nu er hun så pludselig blevet to(!) år. Det er en stor kliché, men tiden er gået alt for hurtigt. På et tidspunkt var jeg lidt bange for hun skulle blive større, at min lille pige pludselig var blevet stor. Jeg blev vemodig når jeg skulle pakke endnu en størrelse børnetøj væk for at tage hul på den næste og større størrelse, men sådan har jeg det ikke mere. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg bare elsker at være en del af hendes udvikling, som vitterlig sker dag for dag.
Jeg kigger hver morgen på min Timehop app (hent den hvis du ikke allerede har den), og jeg elsker at se alt det hun har lært på bare ét sølle år. Sidste år havde hun lige lært at gå. I år løber hun rundt, snakker som et vandfald og er virkelig begyndt at have sin egen lille finurlige humor og fantasi. Selvom en to-årig kan udfordre én på mange måder, så er de altså også ret sjove. Som f.eks. i morges hvor hun råber på sin far…
‘Far…. Far… Far…’ (intet svar fra Far) ‘MARK!’ råber hun bestemt i stedet. Måske hun har hørt hendes mor kalde en gang eller to. Min lille kopimaskine – apropos dette indlæg.
Kort efter spørger Mark om de skal dække bord, hvortil Iben svarer ‘Jeg har styr på det’. I kid you not, ordret sagde hun ‘Jeg har styr på det’. Hun havde ‘styr på det’. Det er for sjovt sagt. Hun havde pænt linet nogle skåle og kopper op rundt på spisebordet.
Jeg glæder mig til mange flere år med min dejlige lille dame. Er der mon andre, der læser med, der har børn i den alder? Eller bare generelt, hvis I har børn, hvor gamle er de så?
Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook
