mød mig i morgen

 photo 41da29b8-c435-4472-856b-4a05b02267c1_zps32e34e92.jpg

Jeg vil lige hurtigt fortælle jer om noget.. Havde helt glemt at dele det med jer. I morgen er der, i anledning af Københavns modeuge, et event i de to Saint Tropez butikker i indre by. Eventet byder bl.a. på forfriskende drikke, goodiebags til de første 50 kunder og – her kommer det vigtigste – en personlig styling med hjælp fra Saint Tropez Best Friends aka os bloggere. Jeg håber I vil sige hej hvis I kigger forbi, det vil være super fedt for mig at sætte ansigt på nogle af jer, der læser med bag skærmene.

Eventet finder sted i tidsrummet i 15:00-18:00 i butikkerne på Vimmelskaftet og på Købmagergade. Læs mere på her. Jeg er at finde på Købmagergade ca. kl.15:30-18:00. Glæder mig!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

uro i tankerne

 photo a97ba19d-0b3e-4c77-b873-57130b201346_zps4f6ed8bd.jpg

Source: Pinterest

Det har på mange måder været en rigtig god weekend. På plussiden er bl.a. brunch, biotur og hygge med min søster, bilkigning med mine forældre og hygge med te og stearinlys i lejligheden.. Men men men.. Lejligheden er desværre så også én af de ting, der trækker mit weekendhumør ned.

Vi har boet her i lidt over 4 år. Det er en pæn lejlighed. Godt indrettet, lys og med ok opbevaringsplads. Jeg har altid været glad for at bo her. Men jeg er ligesom bare kommet til at love mig selv, at vi skulle flytte når jeg fik et “rigtigt” arbejde.. Og det har jeg nu. Vi skulle bo i noget større. Mere “voksent”. Og det er dumt. Man skal aldrig love sig selv sådan noget – ligesom man heller ikke skal love sig selv chokolade! Det tager altid overhånd. Mere vil have mere. Vi har endnu ikke kunne finde den rette bolig til den rette pris. Det er for dyrt, for småt, det forkerte sted osv. Vi har ikke kunne finde ud af om vi skulle eje eller leje. Om vi skulle blive i nærheden af byen eller drage tilbage mod fødebyen, tættere på familie, men længere fra arbejde, studie og venner..

Og nu sidder vi så her med udsigten til at skulle udnytte mine forældres gæstfrihed om kun få uger. Hele lejligheden skal pakkes i kasser og plomberes forsvarligt med afdækningsplast inden håndværkerne giver sig i kast med at rive badeværelse, dele af væggen mellem køkken og bad samt alle rør ned i vores lejlighed. Der skal bores huller mellem vores lejlighed, kælderen og overboen og der skal bores og skæres i væggene i alle rum. Det bliver en rigtig grim omgang. Desværre har vi ikke selv kunne bestemme forløbet, da vi bor til leje. Så man må ligesom bare affinde sig med de planer udlejer lægger for dagen. Så nu står den på renovering af vandrør, faldstammer, ventilation og så et nyt badeværelse (den eneste, for os, synlige forandring).

Jeg ved godt, at det bare er en periode og at vi herefter kan flytte ind på ny. Vi kan ommøblere, så vi forhåbentlig kan få plads til vores ting i den nye indretning lejligheden får.. Men håndværkerne har allerede været i gang i bygningen i 4 måneder i skrivende stund. Vi har levet uden varme og vand adskillige dage i de måneder. De har hamret og banket, boret i beton og skåret i fliser. Snart er vi uden køkken, bad og toilet. Tilbage står vi med en støvet stue pakket ind i plastik, som vi kan bo i i 9 uger, mens noget så sexet som faldstammer og vandrør bliver skiftet ud. Heldigvis har mine forældre tilbudt os, at vi kan låne noget plads og en seng hos dem. Det er et super alternativ! Jeg ville bare hellere ønske, at vi kunne bo for os selv og ikke skulle komme og forstyrre deres dagligdag.

Måske I kan fornemme, at jeg ikke er lykkelig over situationen? Det piner mig. Jeg vil så gerne være glad og overskudsagtig, men når man trænger ind på mit domæne og river ned, bygger om og støver. Så mister jeg lidt af gejsten. Jeg er træt ved tanken om, at jeg er rodløs i 2½ måned. At min garderobe bliver begrænset til hvad der kan være i en weekendtaske og at mine alene aftener i lejligheden er forbi for en stund. I weekenden slog det lige hovedet på sømmet, at vi pludselig ikke havde varmt vand. Og de kunne ikke komme og hjælpe os med at lave det… Så den har stået på hår, der ikke er blevet vasket i tre dage, truckervask og virkelig tarveligt humør.

Jeg glæder mig SÅ meget til det hele er overstået og vi kan se tilbage på det med et smil. Måske endda i en ny bolig. Lige nu synes jeg bare ikke, at det er det fedeste.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

nyt kluns

 photo 31dc416d-36a3-4ced-a0fc-d223cd11171e_zps0ce56804.jpg

 photo a3a2993f-39af-4d93-a5a9-97509b3715d4_zps07467f2e.jpg

 photo cff85163-8ffd-47f8-8c7a-8d09ef59b679_zpsa206f0e9.jpg

 photo 3f6125a7-5de5-4460-a17e-a7fd9934a78a_zps344731d3.jpg

Jeans, cardigan og silke top: Saint Tropez//Støvler: Bianco//Halskæde: Eget design

Jeg har været forbi Saint Tropez og tanke op på lækkert nyt tøj. Bl.a. et par tight pants aka mørkeblå jeans med lidt stretch og en alt for blød og lækker lang cardigan. Hvis I ikke allerede har set tingene på Saint Tropez bloggen,så kan I se dem her. Husk, at jeg blogger på Saint Tropez bloggen hver uge. Og det er sjældent de samme indlæg som dem I ser her. Så jeg vil klart anbefale jer at følge med derinde også.

Jeg har også købt noget andet.. Noget lidt mindre tøset. Hvad det er skal I nok få at se ved lejlighed.. Rigtig god søndag!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook