lykken er #62

 photo blog6_zpsmjpo9om0.jpg

Godt nok er det ikke fredag, hvor jeg normalt deler min lykkeliste, men I skal ikke snydes alligevel. Min sidste omgang ‘lykken er’ blev lavet mens jeg var (utålmodig) gravid for tre uger siden (læs den her). Tiden er fløjet afsted og der er sket så meget siden. Vigtigst af alt, så er vores datter kommet til verden. Mit liv er vendt på hovedet og jeg er i gang med at finde mig til rette i min nye rolle som mor på barsel. Måske det bliver lidt ensporet på bloggen (pladen kører lidt i hak i mor-rillen), men jeg lover, at der på sigt nok skal komme andet end bare baby på bloggen. Lige nu fylder det bare al min tid og mine tanker – hvilket ugens lykkeliste også bærer præg af.

Lykken er..

  • At blive mor!
  • En yndig, sovende baby, der ligger og grynter de mest nuttede lyde.
  • At se min mand være den aller bedste far for vores barn. Jeg er så taknemmelig.
  • At nå i bad OG få vasket hår (det er ikke hver dag det sker).
  • De mange søde hilsner, gaver og tanker, der er strømmet ind siden fødslen.
  • Friske blomster og buketter.
  • At fejre min mands fødselsdag. Nu som en lille familie.
  • Lækker lagkage! Og andet kage. Haps haps.
  • Gåture med barnevognen i efterårssolen.

 

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

når morkroppen skal trænes

 photo 334203b7-5d58-4108-b1fb-172371fd0faf_zpsnpwftz1e.jpg

-Sponsoreret-

Min bedre halvdel er tosset med cykler. Han cykler gerne alle de steder han kan komme til, cykler af og til cykelløb på hobbyplan og har tilmed bygget flere cykler selv. Han er ret effen til det dér cykel. Derfor sørgede han også for jeg blev lidt bedre kørende for et par år siden. Han gav mig en fin cykel i fødselsdagsgave (ikke en hjemmebygget cykel, men en god én), som kunne det jeg skulle bruge den til, nemlig cykle rundt i de københavnske gader samt transportere mig til og fra arbejde på dage med godt vejr. Sidste år var jeg mega god til at cykle til og fra job hele sommeren. Jeg fik virkelig mange kilometer i benene og jeg nød (stort set) hver tur. Lige indtil jeg styrtede i august måned og blev ganske forslået og lå til observation på sygehuset fordi jeg fik styret i maven.

Jeg har cyklet efterfølgende, naturligvis, men ikke i samme omfang. Min gravide tilstand har gjort jeg har holdt lidt igen. Jeg har simpelthen været en anelse angst for at styrte igen og denne gang gøre skade på en anden end mig selv, nemlig det lille liv i maven. Så det er mest blevet til kortere ture rundt til diverse gøremål i København og ikke de lange ture.

Nu er jeg ikke længere rund og gravid (eller okay – ret skal være ret – er stadig lidt rund, men ikke gravid). Så nu håber jeg på snart at kunne benytte cyklen igen. Vi havde længe talt om måske at skaffe en ny cykel nu vi skulle have en passager med, men sørme om ikke vi har været heldige og fået en fin gave fra Jollyroom, som tillader os at cykle rundt med vores guld. En cykeltrailer! En rød, hurtig én af slagsen. Den kom hjem med posten kort inden fødslen og jeg glæder mig allerede til at prøve den når hun er stor nok til at komme med på udflugt. Til den tid vil I få en lille anmeldelse af hvordan cykeltraileren fungerer for os.

Cykeltraileren er netop nu på udsalg. I kan finde den her.

-Sponsoreret-

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

storken er landet

 photo 41547d5b-3cc1-4c34-bd55-557d06f37b97_zpsj8tqj6lv.jpg

Fredag d. 4. postede jeg på Instagram denne stork af efterårsblade, som jeg mødte på min vej og spurgte om den mon var et tegn. Noget kan tyde på den var et tegn..

Måske har I allerede gættet det? Eller set det på Instagram? Det er i hvert fald ikke nogen hemmelighed – storken er landet, jeg er blevet mor! Lørdag d. 5. september bød vi vores lille pige velkommen til verden. Det har været en vild tid de første uger som forældre, hvilket også skyldes stilheden her på bloggen. Jeg vil nu langsomt forsøge at indhente alle de indlæg jeg har haft i tankerne – så når jeg ser mit snit til lidt blogtid mellem amninger og lortebleer vil jeg opdatere jer herinde. Lad mig høre hvis der er noget særligt I gerne vil læse om.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook