fødselsberetning - andet barn #1

fødselsberetning – andet barn #2

Heldigvis var det en virkelig varm sommer, for jeg havde ikke meget tøj tilbage min store mave kunne passe…

Læs det foregående afsnit her…

Igangsættelse, hindeløsninger (i flertal) og udskudt fødsel

Noget der gik igen fra min første fødsel var, at jeg igen gik godt over min terminsdato. På Hillerød havde de forberedt mig på, at de gerne ville have jeg max gik én uge over termin (længere forklaring med noget mutation i blodet osv., hvor skemaer anbefaler man ikke går for lang tid over). Med Iben gik jeg ni dage over termin. Da jeg var otte dage over termin med Iben fik jeg min anden hindeløsning og fik veer kort efter. Lidt over et døgn efter var hun født. Så jeg var lidt presset over denne deadline på én uge her ved min anden fødsel.

Fordi jeg vidste, at der var en risiko for, at jeg igen ville gå over tid, fik jeg lov til at få hindeløsning allerede omkring termin. Den første hindeløsning havde ingen effekt. Den satte ihvertfald ikke gang i fødslen lige der. To dage efter termin, d. 27. juni var jeg til akupunktur hos en privat jordemoder, som også gav hindeløsning. Det var efter et besøg hos selv samme private jordemoder, at jeg gik i fødsel med Iben, så jeg var lidt spændt. Jeg havde taget min mor med til København, hvor jordemoderen havde til huse. Vi spiste en stor burger og drak iskolde milkshakes i sommersolen inden behandlingen og jeg følte helt, at jeg skulle have min sidste nadver inden ankomsten af andenarvingen. For sidst jeg var forbi denne alternative behandler havde det i dén grad sat skub i sagerne og mine veer var begyndt kort efter besøget. Jordemoderen fortalte mig dog, at barnet stod lidt højt. Jeg gik derfor derfra noget mindre fortrøstningsfuld end jeg var ankommet. Hun anbefalede mig at gå hjem og squatte godt dybt og ligesom lave øvelser, hvor barnet kunne komme ned i bækkenet.

På de her bakker forsøgte jeg at gå fødslen i gang… Det virkede ikke.

What ever works

Klip til mig, der står med helt skævt tyngdepunkt midt på min væskefyldte krop og prøver at squatte det bedste jeg kan uden at få overbalance. Helt umulig opgave. YouTube havde også andre gode øvelser som jeg forsøgte mig med og jeg hoppede løs på yogabolden i stuen, i håbet om, at baby ville synke ned mod udgangen og dermed måske dukke op før en igangsættelse ville komme på tale. Jeg læste alt muligt om hvordan man kunne fremme en fødsel efter min termin var passeret og igangsættelsen nærmede sig. Jeg drak hindbærbladte, gik gode ture, forsøgte at slappe af, gøre gode ting for mig selv og alt det der nu anbefales. Men der var ingen tegn på snarlig fødsel.

Af en eller anden grund havde jeg sat mig i hovedet, at jeg for alt i verden ikke skulle sættes i gang. Jeg havde hørt et par dårlige historier (som man jo ofte gør – og det er altid dem, der bider sig fast). Et af mine største ønsker, ud over en lykkelig slutning på fødslen, var at komme i kar. Det hjalp mig utrolig meget i min første fødsel at være i kar og det var min eneste smertelindring dengang. Jeg nød virkelig at kunne lade min runde krop flyde i vandet når veerne brusede ind over mig, og jeg frygtede denne gang at skulle ligge stiv som et bræt på en briks med veer i flere timer. Måske med vedrop, vestorm og hvad ved jeg. Jeg krydsforhørte derfor flere jordemødre omkring mulighederne for at komme i kar ved igangsættelse, og desværre så det ud til at løbet var kørt for kar, hvis jeg først blev sat i gang. Baby skal nemlig overvåges mere ved igangsættelse og på Hillerød har man på nuværende tidspunkt ikke elektroder osv., der kan tåle at komme med i kar. Så derfor gik jeg meget op i at prøve at gå i fødsel ‘selv’ (med lidt hjælp fra hindeløsning).

CTG måling, da jeg er gået en uge over tid…

Endnu en tur på briksen

Søndag d. 1. juli sendte vi Iben afsted til Cirkus Summarum med familien mens vi satte kursen mod hospitalet. Jeg skulle ind og have kørt en kurve, jeg fik endnu en hindeløsning og de skulle forberede os på igangsættelse dagen efter. Som jeg lå der og fik kørt kurve og endnu engang udspurgte dem om planen for min igangsættelse, kunne jeg bare mærke, at jeg ikke var klar til at fremskynde hendes fødsel med en igangsættelse allerede dagen efter. Især ikke når det kun var ottendedagen efter termin og Iben var kommet 9 dage over. Jeg følte jeg var så tæt på målet og så tæt på hvornår min krop naturligt måtte være klar. Selvom jeg slet ikke følte nogle egentlige tegn på en forestående fødsel, så måtte min krop jo snart være klar, tænkte jeg. Kurven så fin ud, baby havde det rigtig fint og efter konsultation af en fødselslæge fik jeg lov til at få udsat igangsættelsen mod, at jeg kom til hyppigere tjek. Dén deal købte jeg hurtigere end en højgravid kan inhalere en stor vaffelis på Danmarks varmeste sommerdag! Selvom jeg havde mange modstridende tanker og jeg havde en snert af frygt for, at jeg selv skulle være skyld i, at der skete hende noget derinde, så var det den løsning, der føltes mest rigtig for mig. Især da lægen uden tøven sagde god for det. Så fandt jeg ro i beslutningen om at give baby lidt mere tid til selv at finde ud.

Onsdag d. 4. juli skulle vi atter til tjek, jeg fik kørt kurve og fik endnu engang en rigtig grundig hindeløsning. Jeg var nu gået ni dage over tid. Ved hver hindeløsning roste de mig for at være sej. De synes det var flot jeg kunne holde til det. Jeg tænkte blot, at det var vand i forhold til den forestående fødsel og ikke mindst billigt sluppet hvis jeg kunne undgå for meget andet igangsættelse.

Efter besøget på hospitalet kørte vi hjem og gik over til mine forældre, som bor en lille kilometer fra os. De havde hentet Iben fra vuggestue og lavet aftensmad til os. Jeg følte ikke egentlig optræk til fødsel, vi spiste i god ro og orden og gik hjemad med Iben i klapvognen efter maden. På hjemturen havde jeg en del plukkeveer, men det var der ikke noget nyt i. Det havde jeg døjet med længe. Og som så ofte før tog de af og til pusten fra mig. Da vi kom hjem og lagde os til at sove, var jeg spændt på at se om jeg måske ville vågne om natten med veer. Det er jo tit om natten den slags sker. Men sådan skulle det ikke gå…

Fortsættes…

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

fødselsberetning - andet barn #1