At være mor til to

fødselsberetning – andet barn #1

Intro

Med en blanding af lige dele kaffe og varm mælk i koppen, har jeg sat mig til rette ved vores hvide spisebord. Lillesøster ligger i slyngevuggen og sover så sødt. I ny og næ kommer der de sødeste små sovelyde og lidt grynten inde bag vuggens hvide stof. Jeg har besluttet mig for at få samlet alle mine mange tanker og erindringer om min anden fødsel i et (eller i virkeligheden flere) indlæg, præcis som jeg gjorde ved min første fødsel. Min første fødsel blev inddelt i flere indlæg (de kan alle findes her). Dén fødselsberetning indeholdt både lidt forhistorie samt et efterspil efter Iben kom til verden. Alt gik nemlig ikke helt som man kunne håbe på ved min første fødsel.

Faktisk var oplevelsen ved Ibens fødsel tæt på at gøre hende til enebarn. Ikke fordi vi ikke kunne få flere børn. Men frygten for hvad, der kunne være sket sad stadig fast dybt inde i os og vi vidste ikke helt om vi turde gøre det hele igen. Heldigvis sprang vi ud i det hele en gang til og stod snart med de berømte to streger, der var begyndelsen på graviditet med dertilhørende kvalme, opkast, træthed og alverdens småskavanker og til sidst den store finale; fødslen. Denne gang kan jeg dog afsløre, at det gik helt anderledes end min første fødsel. Hvordan fødslen præcist forløb og hvilke tanker jeg gjorde mig før, under og efter, vil jeg forsøge at nedfælde her. Bær over med mig. Det er en bunke løsrevne tråde af minder, der skal bindes sammen til en fin sløjfe. Jeg håber det hele vil komme til at give mening for jer, der læser med, hvis ikke er I altid velkomne til at skrive.

Dengang maven stadig var rund fordi den gemte på en baby… Nu gemmer den mest bare for meget chokolade.

En magisk sommer

Det har været en magisk sommer, sådan helt knib mig i armen-agtig. Efter en lang og kold vinter (med kvalme og ubehag for mit vedkommende) kom de lange lyse dage som ved et trylleslag fra den ene dag til den anden og tog over. Det har været en sommer som sjældent set før. Sådan en sommer, hvor man aldrig skænkede det en tanke at medbringe så meget som en trøje til kølige sommeraftener, for de fandtes ikke længere. End ikke om natten fandt kulden os. Dynerne blev sparket af, en bordventilator fulgte mig rundt i huset i løbet af dagen og hvis der skulle kaffe indenbords var det udelukkende de iskolde varianter med sirup, sukker og isterninger, der kunne friste.

Men det var ikke kun det rekordgode sommervejr, der gjorde sommeren 2018 magisk for mig. Det gjorde ankomsten af vores families lillesøster, Elin, i dén grad også. Hvis man ikke har læst min fødselsberetning fra min fødsel med Iben, så kan man gøre det her. Og så vil man vide, at jeg på ingen måde forventede, at lykken ville ramme mig i det øjeblik Elin kom til verden. Ved min første fødsel var det nærmest det modsatte. Ulykke, tomhed og uvished ramte mig i stedet. Jeg var som fanget i en stor lufttom bobbel.

Fødselsplan – kan man ‘planlægge’ en fødsel?

Trods minderne om min første fødsel, frygtede jeg egentlig ikke min anden fødsel og jeg forberedte mig egentlig heller ikke på nogen særlig måde, hverken mentalt eller med bøger, holdtræning eller andet til min anden fødsel. Jeg havde stadig en del friskt i erindringen fra min første fødsel og noterede mig mange af mine erfaringer fra den fødsel og skrev lidt ønsker til den forestående fødsel ned i min lille bog – dog uden en fast forhåbning om, at det ville blive præcis sådan. For det lærte jeg ved min første fødsel; man må tage det som det kommer. Alligevel kan det være meget rart at have tænkt et par scenarier igennem inden man ligger der i smerter. Sådan har jeg det i hvert fald.

Mens Elin stadig lå trygt i hulen og jeg var spændt på den forestående fødsel…

Jeg havde i min lille notesbog sirligt nedfældet følgende ønsker til den forestående fødsel, som denne gang skulle finde sted på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Fødsels’ønskelisten’

  • Jeg ville allerhelst føde på en af hospitalets sansestuer. Det havde jeg hørt meget godt om. Der er kar, beroligende musik og lys. Det lød rart.
  • Udvidelsesfasen ville jeg meget gerne have i kar, men jeg ville ikke nødvendigvis have en fødsel i vand. Det var i hvert fald ikke et must for mig.
  • Akupunktur som smertelindring hvis muligt. Jeg var hverken for eller imod andre former for smertelindring, men ville helst prøve noget så naturligt som muligt først.
  • Mark måtte gerne tage lidt fotos undervejs (ikke i pressefasen, men bare mens udvidelsesfasen stod på), da jeg godt gad have lidt minder om hvordan fødslen var. Ved Ibens fødsel har jeg ét billede, hvor jeg ligger i karet. Det er ikke et godt billede som sådan, men jeg synes det er meget sjovt at have.
  • Hvis det vat muligt og ikke for besværligt ville jeg gerne selv tage imod hende.
  • Mark skulle klippe navlesnoren (det var ikke kun mit ønske, men også hans eget, naturligvis.)
  • Hvis jeg havde svært ved vejrtrækningen under fødslen ville jeg gerne have de fysisk viste mig hvordan jeg skulle trække vejret ved selv at gøre det de ville have mig til (gispe, dybe vejrtrækninger eller andet). Så jeg kunne komme ind i den rigtige rytme.
  • Det var vigtigt for mig med en god ammestart efter fødslen, da jeg bøvlede med det efter Ibens fødsel.
  • Sidst men ikke mindst havde jeg noteret mig hvad der skulle ske og hvem, der skulle ringes til, hvis noget skulle gå galt som sidst.

 

Ønskerne havde jeg løseligt gennemgået til en af mine jordemoderkonsultationer med de mange skiftende jordemødre vi mødte denne graviditet, enkelte dele af listen blev skrevet i min journal, jeg havde snakket ønskerne igennem med Mark og sidst men ikke mindst havde jeg helt konkret skrevet dem ned i min lille bog, som lå sammen med vandrejournalen. Bare fordi det kan være svært at forklare, når man står dér med veer. Og jeg forventede ikke, at hverken Mark eller andre skulle kunne huske mine tanker og ønsker. Alle ønskerne var ønsker og ikke en plan. For som sagt ved jeg godt, at fødsler kan gå anderledes end man har visualiseret i hovedet. Det gjorde min første i hvert fald. Og det gjorde denne her egentlig også på sin måde…

Fortsættes…

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være mor til to