status på slank sommer #4

tak

Tak fordi I er så seje og har alle mulige gode tips i ærmet til træning og vægttab! Det er vidst et emne jeg ikke er ene om at interessere mig for. Jeg har igen i dag været oppe på jernhesten og har lavet de obligatoriske maveøvelser på stuegulvet til morgen. Om under en uge venter der mig en storbyferie, hvor vi forhåbentlig får gået en masse og grint mavemusklerne i stykker i godt selskab – det er vel også en slags træning? Men derudover kunne jeg godt tænke mig at spørge jer om I træner når I er på ferie? Og eventuelt hvordan? Udfordringerne jeg ser både på storbyferien og den efterfølgende badeferie er, at det er begrænset hvor meget udstyr og tøj man kan medbringe samtidig med, at ferien ikke kun skal gå op i helse og træning – det skal være chill og rart og der skal være tid til ikke at stresse.. Nogen gode bud? Eller er træning normalt no-go på jeres ferier?

39502_1499574643064_1045087938_31487151_7147798_n

Follow me on Bloglovin‘ / Like me on Facebook

6 kommentarer

  • Jeg sørger altid for at få gået en masse og tager gerne mine løbesko med 🙂

    http://smilanne.blogspot.com – blog om træning, sundhed og motivation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg træner faktisk ikke decideret når jeg er på ferie, men det er meget sjældent at ferien i sig selv ikke er aktiv – jeg dur slet ikke til at ligge på en strand en hel dag så hvis vi er syd på prøver at gå lange ture i bjergene eller byen afhængigt hvor vi er henne. Ellers er vi mere til ferier, der er aktive af sig selv såsom vandreture, skiferier, kanoture osv.
    Jeg synes som udgangspunkt at det er helt i orden ikke at træne max når man holder ferie, men omvendt er det også lidt ærgerligt at give hel afkald på formen bare for at holde 14 dages ferie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når jeg er på ferie står den gerne på en blanding af løb, svømning, “vandaerobic”, sjippe og øvelser man lave på gulvet/udenfor/ved poolen – IFORM havde nogen super øvelser i et af de forrige numre, de vidst kaldte “sådan kommer du i bikiniform på 6 uger” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dilemmaet omkring hvordan man kan træne på badeferien kender jeg kun alt for godt.
    Et godt trick, som jeg har benyttet mig meget af er, at svømme svømme svømme! Hvis du er ved havet, så svøm “baner” helst et sted hvor du ikke kan bunde, da det gør det endnu hårdere.
    Du får både sol, kølet dig af og motion på samme tid!
    What’s not to like 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jamen det er da verdens bedste ting, at træne på ferien.
    Storbyferie (og alle andre steder i øvrigt) – løb (tidligt hvis du er i de varme lande) og yoga.
    Badeferie – svømning og vandaerobic… og yoga
    Yoga er faktisk super godt også som styrketræning – vælg 5-6 øvelser og lav dem om aftenen… bonus info: man kan stadig godt have et glas kølig hvidvin inden for rækkevidde.
    go’ træning og god ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige været to uger på ferie – først et par dage i Paris (hvor vi fik gået vanvittigt langt!), så et par dage ved middelhavet (svømning i havet + gåture op ad de stejle skråninger i den gamle bydel) og så en uge i et sommerhus (der var en pool.. Og man skulle gå op ad bakke for at komme hjem fra den lille by)..

    Sammenlagt er min konklusion, at man på byferie (hvis man vel og mærke går rundt og ikke hopper på en turist bus) får rigeligt motion! Der handler det nok mest om at gå ‘rigtigt’ så man bl.a. aktiverer balle-musklerne. Hæ. Hvis jeg havde haft plads i bagagen havde jeg nok overvejet mine easy-tone sko fra reebok som supplement.. På en badeferie derimod – jeg får i hvert fald ikke udrettet mere end højst nødvendigt – og det har jeg det egentlig helt fint med. Det er trods alt ferie, så jeg synes det er synd at ødelægge det med dårlig samvittighed over ikke at lave nok. Jeg gad godt, at jeg var sådan et overskudsmenneske, der tog løbeskoene med på ferie (og rent faktisk brugte dem), men sådan er jeg bare slet ikke. Ikke lige nu i hvert fald.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

status på slank sommer #4