jeg har aldrig...

hvad man i virkeligheden bruger penge på når man får en baby

Børn er dyre i drift – men de er heldigvis det hele værd!

Man tror det dyre ved en lille ny verdensborger er små nuttede sparkedragter i de helt rigtige mærker, en barnevogn og noget flot design til børneværelset. Og det går der da også let en betragtelig sum til, bevares, men i virkeligheden er der bare tusind andre ting man også bruger uanede mængder af penge på. Ting, som ofte er nødvendige, men som ikke er synderligt ophidsende at bruge sine sparepenge på. Det har jeg erfaret. Jeg ved godt, at det måske ikke er alt på min liste, der er lige nødvendigt, men for filan, hvor kan man hurtigt få brændt penge af når ens lille kødklump leverer en sending stort i intet mindre end fire dyre Libero Touch bleer på under 10 minutter. For de penge kunne jeg have fået mig et lækkert lille stykke bagværk eller en lille snolderpose, og over en uges tid kunne bleudgifterne rask væk række til en tur i biografen eller andet. Men har man sagt A må man også sige B – har man fået sig en baby må man også shoppe bleer. Og mange andre ting. Læs her hvad man i virkeligheden bruger sine penge på når man er babyejer. Og tilføj gerne jeres egne (dyrt købte) erfaringer.

Ting man i virkeligheden bruger penge på når man får barn

  • Ammeindlæg, vådservietter og bleer
  • Ammebh’er
  • Diverse sager på apoteket; medicin mod brystbetændelse og svamp, hormonspiral, vitaminer – you name it
  • Nye sko, når ens fødder er vokset ud af de gamle efter elefantgraviditetsvægt og bløde led har gjort foden helt flad og deform
  • Fodterapeut til at fikse fødder, der har gået i for små sko (ikke i overført betydning, nej sådan helt bogstaveligt)
  • Take-away fordi man ikke orker lave sund og nærende mad selv
  • Bil – vi gik fra lille fiks CityGo til Fabia Combi, da Iben bagte i min mave. Og fra Fabia Combi til Octavia Combi, da Elin var på vej. Dyr post!
  • Institutionsplads – når barslen slutter, så kommer den helt store faste udgift; institutionen. Men her må jeg sige, at jeg gladeligt giver en god slat penge for at kunne aflevere mit barn et sted, hvor jeg føler mig tryg og glad ved at forlade dem for en stund.

 

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

jeg har aldrig...