nye birkenstocks

ting jeg ikke kan li’

blogliebling

Én ting jeg godt kan li’ er når den danske sommer arter sig som den gjorde sidste uge! Mums det var rart.

Sådan helt overordnet set tror jeg på, at man skal kigge på alt det gode livet byder på og ikke se så meget på det mindre fede. Alligevel kan det være lidt befriende nogle gange at slutte fred med, at alt ikke er fedt og at det også er helt okay. Derfor har jeg lavet en lille liste over ting jeg ikke kan lide (en lille pendant til mine lykkelister som er fulde af ting jeg er pjattet med).

Jeg kan ikke li’…

  • Myggestik i knæhaserne. Og på fødderne! Eller nej, egentlig bare myggestik generelt. Der er en bagside af enhver medalje, og en af den glimtende sommermedaljes bagsider må være myg.
  • Det der ‘slam’, der sætter sig under vaskens prop/i afløbet. Nogle gange endda med lidt hår og andre sager. FØJ! Det er sådan lidt en pest eller kolera situation. Jeg synes det er det klammeste og vil helst ikke se eller røre det… men det er klammere, at det ikke bliver fjernet.
  • Folk, der har travlt med at SMS’e/snappe/skrive mails/what-ever når de kører bil. Kør bil når du kører bil, blev der sagt! Eller hør en podcast – det er hyggeligt og ufarligt.
  • Ukrudt. Som jeg talte med min far om en dag vi ordnede have; hvorfor gror alt det, man ikke vil have til at gro, så hurtigt? Mens man tålmodigt venter på længere hår på hovedet så man kan få en pæn frisure gror dem på benene i al hast, mens man venter på de pæne sommerblomster titter frem fra jorden brager mælkebøtterne frem med uanede kræfter og som min far sagde til det med, at ting man ikke vil have gror, bare gror hurtigere ‘det er ligesom med maven, den gror også selvom man ikke vil have det’. True that.
  • Sko, der gnaver og gør ondt. Det er livet for kort til. Måske er det også derfor man oftere ser mig i Birkenstocks end stiletter.

Har jeg glemt noget? Hvad kan I tilføje til listen?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

nye birkenstocks