nu er den 'gal' igen - rabatkode til ellos

1 års dag

lykkener

Blomster fra egen have – det kan også noget…

For mange er dagen i dag speciel fordi det er Valentins dag. For mig – eller ‘os’ nok rettere – har dagen en anden vigtig betydning. Det er nemlig dagen, hvor vi overtog nøglerne til vores hus for præcis ét år siden. Vores helt eget, allerførste hus.

Vi har nu haft vores første år som husejere og der er konstant gang i noget. Vi er ikke færdige endnu (rygtet vil vide man aldrig bliver færdige med at renovere), men vi er kommet et virkelig godt stykke vej takket være min seje mand. Hvad vi pusler med netop nu skal jeg nok snart dele med jer – jeg har nemlig brug for jeres hjælp. Så jeg håber I vil dele ud af jeres erfaringer når indlægget kommer.

Alle de ting jeg troede jeg ville savne da vi flyttede fra byen fylder meget lidt og de ting jeg glædede mig til har absolut ikke skuffet. Vi har været heldige kun at skulle rydde fortovet på vores hjørnegrund for sne mindre end en håndfuld gange på dét år. Så selvom det har været småt med kælketure, priser jeg mig lidt lykkelig over en nem første vinter. Så med andre ord synes jeg det har været det helt rette valg at hive teltpælene op og bytte lejligheden ud med hus og have.

Nu glæder jeg mig til endnu en sommer og ikke mindst til, at næste store projekt i huset bliver afsluttet. Det bliver SÅ godt.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

nu er den 'gal' igen - rabatkode til ellos