lykken er #70

fødselsdagsønsker

ønskeliste

Karmameju body lotion #01 Divine//Abus cykelhjelm//Cykelstol//Cykel//Ilse Jacobsen gummistøvler//Olympus Pen kamera//Royal Copenhagen musselmalede krus//Royal Copenhagen riflede krus//Royal Copenhagen skåle

Jeg har i virkeligheden masser af ting og sager og mangler i den forstand ikke noget, men derfor kan man jo godt ønske sig lidt nu man har fødselsdag, ikke? Jeg har faktisk allerede fået en fantastisk gave – nemlig en tur ind i Parken og se Beyonce koncert i aften med min søster. Det glæder jeg mig helt vildt til. Én anden ting jeg glæder mig vildt meget til på min fødselsdag i år er at blive vækket af min helt i gennem fantastiske datter (og hendes ligeså dejlige far). Hvis hun så oveni købet liiige lærte at sige ‘Mor’ inden da, ville det være chokoladekrymlen på toppen af min softice. Men så store forventninger har jeg dog ikke til min lille favorit og hendes ordforråd (selvom jeg dagligt øver ordet ‘Mor’ med hende – det bliver så hyggeligt når hun kan sige det)… Selvom jeg føler mig glad og heldig, er der da stadig lidt materiel jeg godt kunne gå og dagdrømme lidt om.

Min ønskeliste indeholder blandt andet… 

  • Nyt kamera, et lille og smart ét, som er nemt at have med. Jeg har et Canon spejlrefleks kamera, der efterhånde har et par år på bagen og jeg savner at have et lille kamera, som er nemt at have med ud på oplevelser og tage flotte billeder af bl.a. vores lille datter med. Jeg har lidt et godt øje til Olympus’ fine kamera.
  • Karmameju body lotion. Jeg fik den også sidste år til min fødselsdag og er blevet ret gald for den. Under og efter min graviditet har jeg ikke brugt parfume og parfumerede sæber og hårprodukter, men nu hænder det nogle dage, at jeg smører med denne creme, når jeg har lyst til at dufte af lidt andet end Neutral sæbe.
  • Royale krus og fade. Jeg synes det er møg hyggeligt med en blandet omgang pæne krus, bl.a. dem fra Royal Copenhagen.
  • Gummistøvler. Som jeg talte om i dette indlæg mangler jeg ofte et par gode praktiske gummistøvler.
  • Cykel med cykelstol. Det vil være så hyggeligt at putte vores lille pige op bag på cyklen og komme ud og trille lidt.
  • Cykelhjelm. Det er et must hvis ovenstående ønske gik i opfyldelse. Så voksen og praktisk er jeg…
  • Tøj. Det meste af mit tøj sidder forkert, så jeg savner lidt noget pænt tøj, der rent faktisk passer til min ‘nye’ form.
  • Fodbehandling. Bare fordi mine fødder er trætte at se på og måske trænger til lidt omsorg.

 

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lykken er #70