i øvrigt #3

status på livet som husejere

busy

Vi overtog nøglerne til vores hus i midten af februar. De efterfølgende fire uger knoklede min mand sammen med familie, venner og håndværkere for at få de grove linjer på plads i huset, inden vi flyttede alle vores sager fra København til provinsen. Der er blevet malet lofter, slebet gulve, alle vægge er blevet fuldspartlet og slebet så de nu fremstår glatte og flotte. Vi har fået nye radiatorer i hele huset og senest er der kommet en masse nye paneler og loftlister op og de eksisterende er blevet malet.

Der er virkelig sket noget i vores lille hus, både før vi flyttede ind, men også efter. Og alligevel snakker vi hver dag om alle de løse ender, der stadig er. Indenfor drømmer vi om nyt bryggers og badeværelse. Om det kan lade sig gøre og hvornår vi har mod på at kaste os over sådan en mundfuld vil tiden vise. Men nu hvor forårssolen er begyndt at titte rigtig frem og varmegraderne stiger, øges vores opmærksomhed også langsomt på rammerne udenfor huset.

Vi har knap 900kvm grund. Vores hus er fra 60’erne, så der er lidt gamle fliser fra waaaay back, lidt nye fliser, der er lagt senere og ligusterhækken er blevet skamferet af de tidligere ejere så vi ønsker os en ny, ligesom vi ønsker os ny belægning på vores terrasser samt et skur til cykler og brænde. Ja, som I nok kan høre er drømmene mange, men midlerne ikke altid store. Det koster både tid og penge, og med en lille purk som tredjemand i vores husholdning er de to ting en mangelvare. Så vi prioriterer dag for dag hvad der kan blive gjort og hvad der må vente.

Imidlertid er vi dog kommet til den erkendelse, at vi nok hellere må få det bedste ud af det vi har. Hvad angår ude arealerne er planen derfor, at jeg skal have indkøbt mig en dejlig græsslåmaskine og når barnevognen står stille vil jeg i stedet gå tur med græsslåmaskinen (ja, jeg regner med det bliver min tjans dét med græsset – jeg har nemlig lidt erfaring med græsslåning fra mine unge dage). Derudover skal vi have os et fint havesæt, hvor vi kan sidde, når der en sjælden gang er pause i byggeprojekterne og når vi har gæster. Og når så vi sidder der, ja så ville det ikke gøre noget, at det var lidt kønt at kigge rundt i haven. Så der skal luges ud og gøre lidt hyggeligt. Hvordan det skal foregå kommer der et lille indlæg om i morgen..

Puha, det er ikke for sjov sådan at købe hus. Mon der er nogen af jer, der også har gang i projekter i jeres boliger? Man kan nogle gange blive overrasket over hvor lang tid selv mindre projekter kan tage synes jeg.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

i øvrigt #3