lykken er #65

opskrift: pebernødder

 photo c5cea74d-6918-45a7-920c-fb6a24772dbd_zps86c7abb7.jpg

Nu hvor det er weekend og vi er halvvejs mod nedtællingen til juleaften er det det perfekte tidspunkt til at bage lidt juleknas (og prøvesmage, bevares). Her får I opskriften på nogle meget lækre pebernødder – og de er altså ret nemme og lave skulle jeg hilse og sige. Jeg har altid tænkt det var besværligt, men det er det slet ikke. Og så smager de faktisk en del bedre end dem man køber.

Det skal du bruge..

Ca. 100 stk.

  • 275 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • 125 g bagemargarine
  • 1 æg
  • ½ tsk. stødt ingefær
  • ¾ tsk. stødt kardemomme
  • ½ tsk. stødt kanel
  • ¼ tsk. stødt hvid peber
  • 1 tsk. natron eller bagepulver.

Sådan gør du..

  • Rør sukker og bagemargarine sammen.
  • Tilsæt æg og rør det sammen. Bland krydderier og natron med mel, og ælt det hele sammen til en ensartet dej med margarineblandingen.
  • Rul dejen ud i fingertykke stænger og skær i ½-1½ cm stykker. Rul dem til kugler og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Bag pebernødderne 10-12 min. i en 200 °C forvarmet ovn (varmluft 180 °C) til de er let lysebrune.

 

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lykken er #65