bøger til sommeren

min feries første dage

 photo ferie1_zps3b378e4d.jpg

Billeder fra min Instagram @blogliebling

Den danske sommer er retur! Det er fand’fisme dejligt. Jeg har næsten fået læst hele min bog færdig i solens stråler på altanen (og lidt under dynen om morgenen mens jeg har ventet på min bedre halvdel skulle vågne).  I går aftes hoppede vi op på cyklerne og begav os ud på Papirøen, hvor Copenhagen Street Food finder til huse. Der var masser af lækre madboder, alligevel blev vi enige om, at det mere var et sted vi ville besøge til frokost en dag og så hænge ud i deres dejlige solstole og nyde udsigten over vandet. Vi cyklede i stedet retur mod vores hood og stoppede på vejen ved Bronx Burger, som er en ganske fornuftig burger restaurant hvis I spørger mig. Priserne er gode – kun 98kr for en burger inkl. tilbehør (jeg kan anbefale curly fries og hvidløgsmayo), der er studierabat og noget af det bedste jeg ved – refill cola for kun 40kr! Anbefaling hermed givet videre.

Apropos anbefalinger, så spurgte jeg i går på bloggens Facebookside om  jeres bedste restaurant anbefalinger i KBH. Og der var ikke så få. Det var super fedt I var så mange, der kom med input. Så skulle I mangle lidt inspiration til spisesteder i København synes jeg I skal tage et kig på Facebook opslaget HER. Jeg når nok ikke at besøge alle de anbefalede restauranter i min ferie, men det er altid super med inspiration til nye steder at besøge. Skulle I have nogle restauranter I vil anbefale er I velkomne til at skrive dem her. Jeg elsker at komme ud og spise, og nu vi ikke skal ud og rejse er det én af måderne vi kan gøre de hele lidt mere ferieagtigt. Det behøver ikke være dyrt og fancy, det er bare dejligt når nogen sådan laver maden for én og man får prøvet lidt andet end de sædvanlige fem retter man finder på derhjemme. En af mine favorit ting om sommeren er at medbringe sushi eller en grill på stranden om aftenen og nyde de dejlige danske strande. Åh hvor jeg dog bare elsker, at det er blevet sommer!

Vores ferieplaner er lidt ustrukturerede, da vi pt. har gang i noget ny væg i lejligheden osv. som lige skal ordnes færdig. På trods af det føler jeg allerede ferien er rigtig god og jeg er sikker på, at vi nok skal nå at nyde både livet og den nye lejlighed denne sommer.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

2 kommentarer

  • Maden ser altså virkelig lækker ud…NAM 🙂
    Jeg har gang i en giveaway på min blog, som du skal være velkommen til at deltage i: http://highonfashion.dk/2014/07/giveaway/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var på XO burger and Steaks i går, hvilket var overrasskende godt! Hjemmelavede, bløde fritter der smagte så meget af kartoffel at blødheden slet ikke gjorde noget. Og burger med sprød, men spiselig bolle og saftig bøf med god ost og bacon ovenpå.
    Vi fik bare vand til maden i går, men for to store flasker som vi delte 3 mand kom vi af med 20 kr. for vand i alt, så dét er helt klart konkurrencedygtigt i forhold til andre steder. Den klassiske bacon-ost-burger kostede 99 kr. og så fritter og mayo ved siden. Alt i alt 139 kr. pr. mand for standardburgeren med sideorders. Jeg er fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bøger til sommeren