med på birkenstock bølgen

samme tid sidste år

 photo 2013maj_zpsc91db7fd.jpg

Netop nu er en særlig tid for mig. For præcis ét år siden sad jeg og kæmpede med min afsluttende hovedopgave. Jeg havde mange nætter med urolig nattesøvn og et heftigt misbrug af søde sager for at dulme mine nerver. Samtidig med, at jeg skrev min hovedopgave lagde jeg også sidste hånd på min fagprøve. Jeg havde fuldtidsarbejde, bloggede her og på Saint Tropez’ blog og så var jeg i gang med at søge job. Det var rimelig turbulent. Jeg kan huske, at jeg skrev herinde om min kamp med hovedopgaven (i dette indlæg). Jeg fik mange opmuntrende kommentarer fra jer læsere og jeg husker den dag i dag hvordan det gav mig modet tilbage. På den måde er det altså virkelig skønt, at I læser med og hepper på, når der er brug for det. Det er jeg evigt taknemmelig for. Jeg vil i den anledning gerne smide et shout out til alle jer, der i nuværende stund sveder over jeres afsluttende speciale eller jeres sidste eksaminer. Det hele bliver godt! Det lover jeg jer. Hvis I har lidt perfektionistiske tendenser og hele tiden tænker, at I ikke slår til kan I eventuelt lave en ordning a la den jeg havde med min søster (se her).. Den fungerede ganske fint.

Hvordan det gik med min fagprøve kan I læse i indlægget her. Efter mit forsvar af hovedopgaven i juni måned græd jeg som pisket (læs hvorfor i dette indlæg). Begge dele udløste flotte gaver og et vældig højt humør hos undertegnede. Det var virkelig rart at få det overstået. Derudover bød maj måned sidste år på Beyoncé koncert, en uge i Barcelona for at arbejde og så blev jeg nr. 2 i Womans konkurrence om at være et sundt forbillede (se mit vinderfoto her). Formegentlig også takket være et par stemmer fra jer. Det var den vildeste måned. Jeg nåede dårligt at fordøje alle de indtryk og oplevelser, der var samlet på så kort tid.

I dag spørger folk tit ‘nu hvor du ikke studerer om aftenen mere – hvad bruger du så al den tid til?!’.. Well, nu skal jeg fortælle det. Jeg arbejder stadig fuldtid (jeg fik nemlig drømmejobbet som jeg søgte under min eksamenskrivning) og jeg lægger meget af min energi i mit arbejde, derudover har jeg min egen blog, blogger fortsat for Saint Tropez og ja – så har jeg bl.a. brugt tid på at flytte som I ved. En ting er sikkert, der er stadig nok at se til. Jeg glæder mig til at se hvilke ting, der fylder i mit liv om et år. Det er altid sjovt at kigge tilbage og se tingene i et nyt lys.

Er der nogen af jer, der sidder og læser til eksamen nu? Eller er den tid forbi?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

2 kommentarer

  • Maria

    Årh jeg er igang med min HD 1. del og jeg kan slet ikke overskue 2 år mere 🙂 Hvilken retning valgte du som 2. del?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det skal du nok overleve 🙂 Det er ikke altid til at se når man står i det – men det er heldigvis rigtig rart når det er færdigt kan jeg sige 😉 Jeg valgte Marketing Management på min 2. del.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

med på birkenstock bølgen