på kontoret

ups..

 photo 0db6130a-e659-4175-b60e-4dcbfd68550e_zpse8b0562d.jpg

Loftlampe: Ikea//Bordlampe: Ikea//Kurv: Ilva//Sofa: Ilva//Stol: Idémøbler

I går skulle jeg lige ud og kigge på en ny vasketøjskurv efter arbejde. Flere af vores møbler passer på en måde ikke rigtig ind i den fine nye lejlighed. En del af tingene er ligesom bare for gamle og slidte på den nederen måde. Især vasketøjskurvene, der absolut har aftjent deres værnepligt og nu står og skæmmer det nye soveværelse. Min søster havde tippet mig om en pæn og tilmed forholdsvist billig vasketøjskurv i Ilva (den her) – så jeg drog af sted. En anden ting vi har haft kig på, er en ny sofa. Egentlig ikke fordi den vi har er specielt grim eller gammel, men bare fordi den ikke rigtig passer ind i den nye stue. Og så var det så, at der skete noget, da jeg gik i Ilva for at kigge på vasketøjskurv…

10 minutter efter jeg havde parkeret den lille bil på taget af Ilva i Lyngby fandt jeg mig selv stå ved skranken i polsterafdelingen, som bl.a. sælger sofaer. Jeg skulle bare liiiige tjekke hvor lang leveringstid der var på den sofa vi har gået og drømt om. Den flinke sælger slog det op for mig og spurgte til hvilken farve vi skulle have den i. Den mørkegrå, var svaret. Og tror I så ikke den var nedsat med 25 % i den farve netop nu!? Hvor heldig kan man være? Efter et kort telefonopkald til min kæreste og en bekræftelse af mit voldsomme impulskøb bestilte jeg sofaen, som gerne skulle blive leveret i uge 17. Puha – det er vidst godt det ikke er hver dag jeg er ude for at kigge på vasketøjskurve – for det er dælme dyrt! Jeg har også shoppet lidt andet som I kan se på collagen – ikke nær så voldsomme køb som en sofa, men alle sammen køb, der pynter i den nye bolig. Hjemmet er endnu ikke færdigindrettet, men vi er allerede kommet ret godt på plads. Jeg glæder mig til at vise jer lidt af det!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

4 kommentarer

  • Ej, hvor fedt. Det var da heldigt du fandt sofaen til 25% Dejligt med en god besparelse især når man står og skal have indrettet nyt hjem 🙂

    /Chau

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marie-louise posgaard larsen

    Smider du ikke et link på din vasketøjskurv? Jeg er nemlig ude i, enten at spraymale mit låg til min kurv eller købe en helt ny. Den fejler som sådan ikke noget, men har åbenbart smidt vaskeklude med noget blegende på låget, så der er hvidelige plamager på min ellers flotte sorte zink-beholder.

    Det er nogle fine køb du har gjort dig. Er vild med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

på kontoret