ønsker mig derhen, hvor pebret gror..

Nu hvor jeg ingen sommerferieplaner har i år og den danske sommer lader til at være lidt ustabil og upålidelig, er det rart at kunne lune sig på gamle minder. Samtidig drømmer jeg om, at nogle nye minder vil blive skabt en dag på et nyt eventyr med dem jeg holder af. Min kæreste og jeg har begge lidt en del under mit studie de seneste år. At jeg har arbejdet fuldtid og studeret ved siden af har fyldt en hel del. En af de bedste måder vi kan genfinde hinanden på er ved at stikke af sammen. Vi gjorde det bl.a. sidste år, hvor vi sejlede i kano i Sverige og svedte om kap i Tyrkiet.

Vi har desværre ikke midlerne til at drage afsted i år som det ser ud pt. Planen var, at vi skulle fejre enden på mit studie med en lækker tur og kærlighed ad libitum gerne under nogle palmer og i noget sol, men der er desværre ikke just udsigt til den slags som landet ligger. Jeg har i stedet fundet nogle af mine allerbedste ferieminder frem fra gemmerne og lavet et indlæg med nogle solrige fotos fra den anden side af kloden, som forhåbentlig kan lune lidt. Hvis I kan lide mit indlæg kan I “like” det på Spies’ Facebook og måske hjælpe mig og min dejlige kæreste ud på jagt efter vores fælles kærlighed under sydens sol. Her først anekdoten om et eventyr jeg engang var på..

En af mine hidtil mest eksotiske rejser var faktisk slet ikke en sommerferie, men en juleferie. Turen gik til Sri Lanka og det var en af de mest oplevelsesrige rejser jeg har været på. Da vi rejste afsted på en kold, snefuld morgen midt i december 2010 satte mange folk spørgsmålstegn ved vores valg af destination. De mente, at det var et farligt rejsemål, som var uegnet til ferier. Andre kendte ikke det store til stedet på det tidspunkt. Det gjorde vi egentlig heller ikke, men det kom vi til og stedet er sidenhen blevet et mere populært rejsemål blandt danskere. Befolkningen på Sri Lanka var venlig og humoristik. Der var liv og glade dage trods de primitive forhold. Øen var 6 år forinden hårdt ramt af tsunamien og visse steder langs kysten bar byerne stadig præg af katastrofen. Alligevel er der noget tropisk og beroligende over landet, hvor pebret gror. På vores 14 dage lange tur i landet oplevede vi meget mere end jeg nogensinde havde turde håbe på.

Vi besøgte templer og buddha statuer, vi så elefanter gå frit omkring og var på safari i et vildt reservat. Vi besteg det smukke bjerg Sigiriya og boede side om side med aberne ude i den vilde natur. Vi besøgte nogle af Sri Lankas berømte spice gardens, hvor man kan købe naturlægemidler, krydderier og cremer produceret på stedet. Vi kørte i tuk tuks og drak te direkte på fabrikken, hvor det blev produceret. Da vi en eftermiddag vågede os ind i junglen nær vores hotel så vi krokodiller svømme rundt i en stor sø. Her mødte vi også en lille munk på ca. 8 år, der stolt viste os hans tempel med en stor buddha. Hele herligheden lå godt gemt midt inde i junglens grønne, regnvåde vildskab. Om aftenen så vi ildfluer flyve lysende rundt i buskene og vi oplevede de smukkeste solnedgange på sandstrandene. I nattens ly havde en strandskildpadde været oppe på stranden og lægge sine æg. Vi spiste karry og ananas i lange baner og nød det behagelige klima. Alt sammen var fantastik og anderledes og virkelig autentisk! Det var en af de bedsste ferier. Jeg vil klart anbefale enhver at tage til Sri Lanka – det er ikke spor farligt, det farligste er, at man får lyst til at rejse tilbage igen og igen!

Da Zulu i vinters viste Tuk Tuk Challenge fra Sri Lanka længtes jeg atter tilbage og jeg håber, at jeg en dag får landet at se igen og måske får mulighed for at vise min kæreste det fantastiske land. Indtil da vil jeg se tilbage med glæde på de minder turen i 2010 gav mig og min familie. Her er lidt grynede fotos (før spejlreflekskameraets tid) fra vores tur..

Follow me on Bloglovin‘ / Like me on Facebook