Find din personlige Sarah Lund stil lige her, med sæsonens lækreste sweatre:
1. Gina Tricot//2. G
Se næste indlæg >
bryllup eller ej?
I dag har mine forældre været gift i 24 år (TILLYKKE!). Det er en sjat. Især når man kun er 47år gammel.! Jeg har altid været ubeskrivelig glad for at være barn af en såkaldt kernefamilie med über kærlige forældre. De blev egentlig gift af praktiske årsager, ikke den store romantik dér, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de er skabt til at være ægtefolk. Men er det et forældet fænomen det dersens ægtefolk?
Foto lånt fra Brides.com.
Hjemme hos os dukker emner som “bryllup” og “frieri” af og til op. Naturligvis på foranledning af damen her. Absolut ikke fordi jeg vil giftes nu og her (don’t worry honey!), men jeg synes det er sjovt at høre hvilke tanker og idéer min bedre halvdel (og andre) gør sig om emnet. Vi har ikke sat fingeren på hvad der skal ske for os når den tid engang kommer og det er netop dét indlægget her skal handle om.. Nu om dage er der ikke den store forskel på at være gift eller ugift. Man bor sammen no matter what, deles om regningerne og opvasken. Børn kan snildt fødes uden en vielsesattest og der bliver sparet en del penge hvis man ikke skal holde stor familiefestivitas med riskast og diamantringe. Alligevel er der lidt en prinsessedrøm i at få den ultimative bekræftelse fra ens helt egen prins..
Men hvad synes I egentlig? Er bryllupper old fashion eller er det hot-hot-hot? Skal man giftes før eller efter man får børn? Eller skal man bare slet ikke giftes? Skal det være på rådhus eller i kirke, hvis det skal være? Og hvorfor egentlig blive gift? Fordi det er praktisk? Fordi det er romantisk? Fordi man altid har drømt om den flotte kjole, manden for enden af kirkegulvet og kage i FLERE lag?
Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres tanker om ægteskabet uanset om I er gift, ugifte, singler eller hvad I måtte være. Alle meninger er yderst velkomne!
Follow me on Bloglovin‘ / Like me on Facebook
Tillykke. 🙂 Mine forældre har været gift i snart 41 år. De er hinandens bedste venner og man kan stadig se kærligheden mellem dem.
Jeg har altid ment at bryllupsklokkernes ringen var et modigt træk. Det er, i mine øjne, en meget alvorlig måde at binde sig til et andet menneske på, da man gør det for livet. Jeg har aldrig helt forstået at folk turde – før nu… 🙂
Jeg har fundet mig, ikke bare en dejlig mand, men ham, som jeg ved dybt i min sjæl, at jeg skal blive gammel sammen med. Jeg er ikke prinsessetypen, der har haft sit drømmebryllup i hovedet siden barndommen… Men når man møder sit livs kærlighed vendes nogle ting på hovedet. Fantasien får i dag frit spil. 🙂 Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal giftes. Vi elsker hinanden helt ubetinget.<3
Så med andre ord, når man møder sin sjælepartner, så føles det bare helt naturligt. Det føles som et naturligt skridt, når alting føles rigtigt.
Held & lykke med fremtiden! 🙂