blog-stop

Kan sgu godt køre lidt træt i det en gang i mellem.. Det her blogging. Vil på en eller anden måde bare for meget med min blog. Jeg vil gerne underholde, inspirere, kommunikere, lytte, vise outfits, personlighed og individualisme. Alt dette mixet sammen i én stor blanding af forventninger som jeg dagligt trækker ned over hovedet på mig selv som en plastikpose, der langsomt tager livet af mig. Jeg skaber tårnhøje forventninger til mig selv. Jeg ender tit med at tænke tanker så som:

“Jeg viser aldrig noget som helst lækkert kluns på min blog!”

“Jeg burde have langt bedre kvalitet på mine billeder – de er for grynede/farverige/kedelige/usammenhængende!”

“Jeg er for upersonlig..”

“Jeg vil ikke kede folk med alt for lange indlæg..”

Negative tanker gør absolut ikke min blogging bedre, ej heller forventninger om at være en blogger som jeg ikke er.. Jeg er “bare” en pige fra provinsen, som er flyttet til noget så uglamourøst som Brønshøj, sammen med et læs af ambitioner om at ville frem i verden. Jeg går helst i flade sko og elsker slidte cowboybukser. Jeg bruger ikke meget tid på make-up, men elsker lange varme bade og nyvasket hår. Jeg lever ikke det vilde singleliv, ej heller et liv med masser af druk og fester. Jeg elsker at hænge ud med min kæreste og føler mig faktisk mest lykkelig når jeg tænker på ham! Jeg kan godt lide at lave masser af mad og nej – jeg er ikke modella slank.. Jeg ville ønske jeg var, men hvorfor lyve overfor mig selv? Jeg er heller ikke just rig, men har efter megen (hård) træning snart lært at prioritere mine penge således at jeg får maksimalt udbytte af det lille input der gemmer sig på lønkontoen. Jeg går på arbejde på kontoret hver dag med de udfordringer og glæder det kan bringe – glamourøst og fashionblogger-agtig er det dog ikke. Jeg er god nok som jeg er – bevares, men alle disse ting gør, at jeg måske ikke kan leve op til de vrangforestillinger jeg render rundt med om hvad “en god blog” er. Jeg bliver aldrig højere end mine 169, eller tyndere end som så, jeg bliver (måske) aldrig så rig, at jeg kan købe alt jeg drømmer om og jeg vil aldrig komme til at feste både torsdag, fredag og lørdag. Men jeg håber ikke, at det gør min blog til en dårlig blog?

I sidste ende skal blogging være sjovt! Det skal være sjovt for mig og give mening for mine læsere. Det skal være et sted hvor jeg kan skrive om mine ups and downs. Det skal være frirummet hvor jeg kan poste en billedserie af alt mellem himmel og jord når jeg lyster. Et sted for jeg kan skrive om det sjove i livet; blondinedumheder, parforhold, familie, shopping, ferier, solskin, biografture, hyggedage, varm kakao, yndlingssweateren eller min favoritrestaurant, men det skal også være et sted hvor de mere seriøse emner kan blive taget op, som her.

Når jeg en gang i mellem bliver usikker på mig selv, tror jeg det bunder i, at jeg gerne vil være sikker på, at I kan lide hvad jeg laver. Jeg vil så gerne please. Men ærligt? Så mister bloggen personlighed hvis ikke jeg en gang i mellem husker at mærke efter hvad jeg egentlig helst vil skrive om. Jeg er glad for de kommentarer jeg får fra jer – det en dem, der gør blogging sjovt! Tusind tak til alle der læser med. Jeg håber, at I fortsat vil læse med og måske endda sprede budskabet om bloggen til folk omkring jer?

Knus Provinspigen med hovedet fuld af ambitioner