vuggestuestart

Tænk vores lille pige allerede er SÅ stor? Hun lå jo lige derinde i min mave og boksede rundt for kort tid siden…

Først vil jeg gerne sige tusind tak for jeres søde kommentarer til mine indlæg med min fødselsberetning. Det har taget mig lidt tid at få oplevelsen ned på skrift, men jeg håber I kunne bruge indlæggene og har nydt at læse med.

Denne uge havde vi (med ‘vi’ mener jeg nok mest vores datter) vuggestuestart, som jeg fortalte om i dette indlæg. Den første uge i vuggestue var en kort uge fra tirsdag til fredag. Vi startede op tirsdag, da vi der begge havde mulighed for at komme med og sige hej til alle i institutionen. Det er gået over al forventning og jeg begynder at have ro i maven over, at skulle aflevere vores lille lækre skabning i institution hver mandag til fredag. Jeg har ellers været lidt nervøs for hvordan jeg skulle reagere på sådan at aflevere hende. Hun er blevet passet én gang i hendes ni måneder lange liv – og uden at gå for meget i detaljer, kan jeg fortælle, at jeg græd som pisket dagen inden hun skulle passes fordi jeg følte jeg var den dårligste mor.

Men jeg har endnu ikke grædt én eneste tåre, hverken i vuggestuen eller udenfor den store gitterlåge med to håndtag. Pædagogerne er søde og børnene ligeså. Der er en rar atmosfære og vores lille datter ELSKER allerede at lege dernede. Så jeg er egentlig overraskende cool med, at hun skal bruge lidt af sin tid dernede.

Vuggestuestarten har i grove træk set således ud:

Tirsdag – 1. dag

Vi var alle tre oppe og sige hej til pædagoger og børn og fik lidt praktisk info. Der blev leget og alt var nyt og spændende.

Onsdag – 2. dag

Vi var begge med hende, hun faldt i leg med det samme og vi endte med at aftale med kontaktpædagogen, at hun skulle have sin første alenetid i vuggestuen (altså vores datter skulle, ikke pædagogen), nu hvor hun legede så godt. Det blev til 15 minutter uden mor og far, hvor vi gik en tur på de omkringliggende villaveje. Og det var gået ganske fint med at være i vuggeren uden os forældre. Jeg var dog glad for, at vi kunne gå tur sammen, så nåede man ikke helt at spekulere så meget over om hun mon havde det godt. Vi kunne gå og tale lidt uden afbrydelser og fik hurtigt tiden til at gå.

Torsdag – 3. dag

Hun fik sin første lur i vuggestuen. Faktisk faldt hun i søvn på vej derned og vi blev enige om, at jeg skulle gå hjem og så ville de ringe når hun vågnede. Jeg nåede kun lige hjem og lukke døren til toilettet – så ringede telefonen. Hun var vågen. Selv ikke når børnene er i vugger kan man åbenbart få et stille toiletbesøg uden afbrydelser.. Vi aftalte, at jeg skulle komme efter en halv time, så kunne hun spise med de andre børn i vuggestuen. Det betød, at jeg måtte gå direkte retur – der blev gået en del kilometer den dag. Jeg endte med at trave i ca. 4 timer. Frem og tilbage til vuggestuen, rundt på diverse villaveje for at få guldet til at tage en lur (hvilket naturligvis er ganske umuligt når man SKAL) og så frem og tilbage til vugger igen. Men jeg panikspiste også en del chokolade den dag – så jeg har nok ikke tabt mig trods de mange skridt…

Fredag – 4. dag

Endnu engang faldt hun i søvn på vejen til vugger og vi lavede samme aftale som dagen før. Denne dag nåede jeg dog ikke engang hjem før telefonen ringede – formiddagsluren var ultra kort og hun var allerede vågen. Hendes søde kontaktpædagog foreslog, at vi udviddede hendes alenetid til en time. Det betød, at jeg lige havde lidt tid for mig selv inden jeg skulle ud i mine Birkenstocks igen. Jeg var hurtig til at beslutte mig for hvad den lille halve time skulle bruges til. Nemlig et bad MED en hårvask! En helt uforstyrret hårvask. Det var helt vildt rart. Da jeg hentede hende, sad hun sødt og spiste og kiggede glad på mig, da jeg trådte ind af døren. Og så kunne vi ellers glade følges hjem til en god weekend sammen med hendes farmand.

Måske det hersens vuggestue går hen og bliver et helt hit blandt både store og små. Det håber jeg.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook