væk for altid?

new in: birkenstock

 photo 6acaecfa-42ca-4992-a5dc-0210f602ec6e_zps6c08f902.jpg

Sko: Birkenstock Arizona//Bukser: Saint Tropez

Mine Birkenstock sandaler ankom kun tre dage efter bestilling akkurat i tide til at komme med på ferien. De blev bestilt på en tysk hjemmeside (Footshopping.com) til kun halv pris af hvad de koster herhjemme. Før jeg indledte mit Birkenstock eventyr, troede jeg (naivt), at der var ganske få ting at tage stilling til.. Det viste sig imidlertid at være et større arbejde at finde den helt rigtige model og størrelse.

Jeg var ret fast besluttet på, at det skulle være Arizona modellen (den med de to brede stropper). Og jeg var også ret overbevidst om, at de skulle være sorte. Alt derudover vidste jeg intet om. Så jeg tog ud og studerede markedet lidt. Fandt frem til, at det de kalder ‘Birko-flor’ ikke er læder, men mere sådan noget sutsko filt – det skulle det i hvert fald ikke være. Så jeg gik efter en læder variant. Skoene findes desuden i både bredde og smalle. Med mine andefødder kunne jeg hurtigt regne ud, at jeg nok skulle op i den bredde (som vidst egentlig også er den de anbefaler til folk med ‘almindelige’ fødder).

Størrelsen på Birkenstocks er en historie for sig. Jeg er normalt en str. 39. Ikke så meget fis der. Men en Birkenstock sandal i str. 39 sidder af pommern til på mig. En str. 38 – det er lige mig. Mine kæreste har også købt et par og han er gået hele to størrelser ned! Så bestil ikke bare din normale størrelse på et online site – du vil blive overrasket over hvilken størrelse du skal bruge. Nu har jeg haft skoene en uges tid, de skal lige gås til, men de er rigtig rare og jeg er sikker på vi nok skal få en herlig sommer sammen mine nye sundhedssandaler og jeg. Hvis I eventuelt selv ønsker at anskaffe jer et par og skulle have nogle spørgsmål siger I bare til.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

11 kommentarer

  • keneth

    Jeg var heldig i juni md at finde et par Gizeh i Føtex til 299,- kr !! Jeg har en lille str. 41 og det var dem der var tilbage – synes dog det er lidt synd at mange mænd ikke er modige nok til at gå med dem…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Min mand er vild med hans Birkenstocks 🙂 Men du har ret, flere ‘tør’ nok ikke gå med dem. Ærgerligt for dem, for de er virkelig rare 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • keneth

      Ja – jeg tror så mht Gizeh modellen at den er lidt feminin i nogens optik – men det er den eneste af modellerne jeg kan lide

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • keneth

      nej desværre – men mht Gizeh modellen er den nok lidt feminin i nogens optik – men det er den eneste af modellerne jeg bryder mig om

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hej,
    Jeg bruger normalt 38.5-39, men ligesom dig sidder 39 ikke særlig godt på mig! 38 sidder perfekt, men har fået lidt ondt i hælen efter første dag, havde du samme problemer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kan se jeg desværre aldrig fik svaret dig Josephine. Jeg har ikke haft problemer med ondt i hælen. Overlæderet skulle jeg lige have gået til – men hælen var ikke noget problem. Jeg håber du er blevet glad for dem og ikke har ondt i hælen længere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg overvejer også at købe mig Arizona modellen! Tak for de gode tips – så ender jeg i hvert fald ikke med for store sko 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Bisgård Sørensen

    Hej 🙂 Har du mulighed for at linke til den model som du har købt? Mvh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

væk for altid?