diy keramik

diy: origami uro

Nu er det min tur til ikke at kunne kende forskel på ugedagene.. Jeg har juleferie og dagene flyder let og elegant ind i hinanden. Heldigvis ved jeg, at det er mandag i dag. Det er nemlig tid til endnu et indlæg fra min søsters hånd. Vi bliver i krea hjørnet, min søster har nemlig kreeret en flot uro. Læs mere om hvordan i hendes indlæg her.

 photo uro_zps82644dfa.jpg

Dengang Blop lå trygt og lunt i min mave havde jeg tusinder af forestillinger om hvad det var for en lille én, der gemte sig derinde, som de fleste gravide nok har. Jeg var fra start rimelig sikker på han var en dreng, men først ved scanningen i uge 20 blev det bekræftet af en sød scanningssygeplejerske, der ved første kig uden rysten på hånden kunne konstatere, at der ikke var nogen tvivl om, at det lille væsen derinde, var en han.

Vi gik glade derfra, nu med vished om, at vi nu skulle være drengeforældre. Jeg tror ikke min mand havde de store betænkeligheder ved det, men mig derimod – gisp! Ninja Turtles, Ben10, racerbane, maskiner og jeg kunne blive ved. Jeg ved absolut intet om drenge og deres interesser. Min søster og jeg har da leget wrestlere som små efter at have set noget Basting Booker (som vi kaldte Hulk Hogan) på TV, men der er langt fra det og så til at være drengemor. En ting er dog sikkert, min dreng fortjener det bedste. Og i mit reddebyggeri fik jeg den ide, at min søn skulle have en hjemmelavet uro på sit værelse – en ting fra mig til ham. Min søster havde allerede lavet en smuk uro med skyer til hans pusleplads, så det skulle være noget andet.

Jeg blev derfor glad, da jeg faldt over denne DIY guide fra Panduro, og gik straks igang med at tænke hvordan uroen skulle laves. Blop er lige blevet 8 måneder, og jeg har stadig en masse at lære om det at være drengemor. Heldigvis kan han allerede godt lide uroer. Jeg ville aldrig undvære ham for noget andet. Han er Mors dreng.

Her er en lille guide til uroen – den kan også bruges andre steder end børneværelset.

Jeg har brugt…

  • 10 ark 30 x 30cm, jeg vil anbefale noget i en kraftig kvalitet
  • Lim (smal selvklæbende tape kan også bruges)
  • Træ perler
  • Snor
  • Ophæng (Kan købes i Panduro)

Det er meget ligetil at folde diamanterne i sådan en stor størrelse som jeg har gjort, men jeg kunne også forstille mig, at den ville være fin med diamanter i forskellige størrelser. Hvor svært det er ved jeg ikke.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

3 kommentarer

  • Ida

    Wauw så flot kreeret 🙂 Er træperlerne hjemmemalede, eller er de købt i de fine farver et sted?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hvor er de fine. Hvor er papiret købt henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Celina

      Tusind tak Maja.

      Dette papir er fra Panduro Hobby. Det var en del af et hæfte med 30 stk.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

diy keramik