store biografdag

noget om livet

 photo 952c8fa7-5a28-45f5-8073-a4acd627c89e_zps66fe8521.jpg

I dag skal I få en ‘lille’ update på mit liv. Det er som om der sker alt og intet på én og samme gang i øjeblikket. Tiden går rygende hurtigt og jeg har det ganske godt. Det har jeg. Dagene bliver mørkere og jeg føler mig lidt som en lille brun bjørn, der har lyst til at lægge mig i min lune hule og gå i hi til foråret igen spirer. Det er noget underligt noget dét med årstider. De har virkelig en stor indvirkning på mit humør. I vinterens kolde mørke måneder får jeg en ustyrlig lyst til at se film, snacke, drikke varm kakao og hygge. Jeg er allerede begyndt at tænke lidt på jul. Jeg ved godt, at det er lidt et fy-ord nu vi ikke engang er i nærheden af december endnu.. Men altså.. Jeg synes bare julen er det eneste rigtig gode ved vinteren. Det er så fint med lyskæder på små buske dækket af sne. Så hyggeligt med god mad i familiens selskab. Og så byder julen på min favorit genre indenfor film; romantik! Har allerede set Love Actually.. En klassiker.

Selvom jeg allerede nu tænker lidt på jul og indhenter god inspiration til lækker pynt på Pinterest, ja, så søger jeg også efter et væld af lækre inspirationsfotos, hvor sand, sol og bikinier er fællestræk. Der er nemlig nu ganske kort tid til, at vi rejser til Thailand og nyder varmen. Jeg glæder mig på den ene side og kan på den anden side slet ikke forholde mig til at jeg snart lufter min bikinisamling på en strand og sipper kølige drinks. Det er jo for vildt! Som de trofaste læsere måske ved, har jeg ikke holdt sommerferie i år – så det er efterhånden ret tiltrængt at få koblet hjernen lidt fra og bare hygge løs. Åhmen altså – kan I mærke hvor meget jeg glæder mig? Det bliver for vildt. Jeg har haft lidt bikinikrop-panik.. Arbejder på sagen – både på at forbedre formen, men også på at acceptere min krop som den er (min søde tand modarbejder modella looket). Mere omkring hvordan det lykkes mig at skaffe mig den ønskede bikiniform følger når vi nærmer os afrejse.. Jeg ved ikke om I er til den slags – men der kommer nok et lille tema om I vil det eller ej.

Ud over at se frem til både jul og ferie, har jeg for tiden en absurd lyst til at være kreativ. Jeg har lavet en række lækre smykker, som I skal få at se ved lejlighed. Jeg holder dem lige lidt for mig selv indtil jeg føler de er helt klar – I kan ane to af mine kæder i indlægget her. Jeg har også lyst til at gå i køkkenet og eksperimentere med nye opskrifter og lækre råvarer. Og så har jeg lyst til at lave om i mit hjem. Og så alligevel ikke. Vi er jo i gang med en større renovering herhjemme, hvilket betyder, at halvdelen af hjemmet snart skal pakkes ned og sendes til opbevaring.. Så ja, måske må det vente. Måske får vi snart et nyt hjem? Det håber jeg meget. I så fald kommer I nok også til at skulle lægge ører og øjne til lidt indlæg om indretning.

Bloggen afspejler mig og mit liv, som altså pt. kører i højeste gear med masser af forskellige projekter. Så I kan forhåbentlig se frem til en skønt potpourri af feriefotos fra varmen, træning, mad, kreative løsninger – og skulle I få lyst til lidt mere outfit inspiration fra mig af, så vil jeg opfordre jer til at klikke over på det danske tøjmærke Saint Tropez’ blog, hvor jeg hver uge laver indlæg om nye indkøb, outfits og ønsker. Inden længe kommer der et lækkert festlook og en konkurrence på Saint Tropez bloggen – glæd jer!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

8 kommentarer

  • Hanne Olsson

    November er bare den bedste måned at rejse væk i. Glæd jer. Jeg har længe læst din blog men aldrig kommenteret før. Det gør jeg så nu: Du skriver bare sk… godt. Simpelthen! Kh Hanne (din mors kollega)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh rigtig god tur til Thailand. Jeg kunne sandelig også godt bruge sådan en tur med noget varme og sandstrand. <3
    Jeg var selv i USA i september, og puh, hvor jeg savner det. Det er bare træls at det er så mørkt og kedeligt om morgenen. 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes det er så træls at når jeg vågner om morgen er det mørkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha, jeg har også mest lyst til at blive liggende i sengen om morgenen. Synes allerede det er koldt 😉 Vil med glæde læse om både dine halskæder og træning 🙂 Og håber snart I får et nyt hjem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde Louise 🙂 Ja – det er pokkers koldt! Kan slet ikke forestille mig hvordan det bliver at komme i varmen.. Det så dejligt ud da du var af sted med jobbet for nyligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

store biografdag