glædeligt gensyn

I går gravede jeg dybt i pungen og dér, blandt alle mine udsalgskvitteringer, fandt jeg en gammel ven. Mit gode gamle Fitness kort, som jeg har ignoreret på det groveste det seneste halve år. Jeg har i den periode kun cyklet lidt, gået ture og rullet et par enkle ture på mine rulleskøjter. Maven har fået lov til at hænge, armene ditto og rumpen er blevet kontorstolsformet.

Gennem min eksamensperiode har jeg hældt rigelige mængder i mig af både slik og junk og cola (naturligvis). Sådan ornli’ meget I ved. Har faktisk gemt det lidt for min kæreste (sorry skat), men nogle gange er éns egen dårlige samvittighed bare nok. Jeg har gemt slik og slikpapir de underligste steder og har følt det var min lille overlevelsesstrategi i en presset tid. Overordnet set synes jeg ikke min krop har straffet mig synderligt ovenpå de seneste måneders hærgen fra min side af. Jeg har kun taget et par kilo på og kan stadig passe alt mit tøj. Jeg skal ikke i bikini denne sommer, så har ikke rigtig haft stress på over at skulle vise mit næsten nøgne korpus frem. Måske er det også derfor det har været dejligt nemt at lade stå til.

Men men men, der er altid et men. Jeg vil jo gerne være fit på den afslappede måde. Altså fit på den dér måde, hvor motion er en naturlig del af hverdagen ligesom søde sager ikke nødvendigvis behøver være forbudte, men bare skal nydes med måde og ikke frådes i én stor bid så snart kæresten vender ryggen til. Den gyldne balance skal være en del af mit liv. I går blev det derfor til et stort stykke lagkage på kontoret efterfulgt af en meget svedig Stram Op time. I dag står den på ømme balder og god samvittighed og måske en rask gåtur. Hvem ved?

Follow me on Bloglovin‘ / Like me on Facebook